Bliv Søvncoach

På kurset til Søvncoach får du en grundig viden om søvn, herunder en forståelse for samspillet mellem søvn, hormoner og immunforsvaret – og ikke mindst metoder og værktøjer til at forbedre den.

Tilmeld dig kurset

Bruttolønsordning

Der er flere af vores kursister, som helt eller delvis får betalt deres kurser eller uddannelser af deres arbejdsgiver. Såfremt du ikke har denne mulighed, er der måske mulighed for, at du selv kan købe kurset for cirka halv pris.

Via en såkaldt bruttolønsordning kan din arbejdsgiver betale kurset eller uddannelsen mod at modregne dette i din bruttoløn. Det koster dermed ikke din arbejdsgiver penge, og du betaler selv, men med dine lønkroner før skat, hvilket oftest kan spare dig for det halve.

Du kan læse mere på SKAT’s hjemmeside her.

Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive til os på info@atwork.dk og høre om dine muligheder.

Afdragsordning

Kontantprisen for kurset til Søvncoach er 4.995 kroner.

Ønsker du en afdragsordning, koster kurset 15% mere i administrationsgebyr, så prisen bliver i alt 5.744,25 kroner.

De 1.914,75 kroner deles i 3 afdrag over 3 måneder, så du hver måned betaler 1.838,85 kroner.

Du har mulighed for at vælge afdragsordningen, når du tilmelder dig kurset.

Ønsker du, at afdragsordningen kører over en længere eller kortere periode? Så giv os et ring på 44486100 eller skriv til os på info@atwork.dk og hør om dine muligheder.

Om kurset

Søvn har en utrolig stor betydning for vores sundhed og trivsel, både fysisk og mentalt. I det daglige kender vi alle forskellen på, hvordan vores dag bliver – alt efter, om vi har fået en god nats søvn, eller om vi har sovet dårligt. Vi bruger fornuftigt også udtryk som ”jeg skal lige sove på det”, før vi træffer store beslutninger.

Søvn har indflydelse på vores hukommelse, dømmekraft, vægt, humør, sexliv m.m. og spiller altså en afgørende rolle i både vores privat- og arbejdsliv.

Trods den store betydning af søvn er der mange mennesker, der har problemer med at sove godt, og her kan du som Søvncoach gøre en stor forskel.

”Hvad hvis jeg har spørgsmål undervejs? Vi tilbyder direkte kontakt til vores undervisere, og sikrer svar indenfor 24 timer på hverdage. Og det sker, at vi heller ikke kan holde fingrene fra tasterne i weekenden ;-)”

Dig som Søvncoach

Ligesom mange andre områder inden for den mentale- og fysiske sundhed er søvn også præget af utallige myter. Prøv bare at google “jeg kan ikke sove” og du bliver præsenteret for et hav af mirakelkure, teknologier og gode råd. Mon ikke du også har modtaget et par gode tips fra en bekendt, der har fundet ud af en bestemt metode til at forbedre netop sin søvn.

I mange tilfælde virker alle disse råd og tips ikke, da årsagen til søvnproblemer ikke er ens for alle. Derfor vil du på kurset til Søvncoach, udover at få en værdifuld viden om samspillet mellem søvn, hormoner og immunforsvaret, få anvendelige værktøjer og metoder, så du som Søvncoach bedre kan lave individuelle handlingsplaner.

Hvem tager kurset?

Vi stiller ikke krav til særlige forudsætninger, og kurset henvender sig til eksempelvis behandlere, sundhedsfaglige, lærere, pædagoger, coaches, kostvejledere, personlige trænere og andre med interesse i emnet, uanset om interessen er privat eller erhvervsmæssig.

Levende undervisning af høj kvalitet

Kurset tages som 100% online undervisning og At Work Skolens E-learning er ikke bare som at læse en bog på nettet. Vi har mange års erfaring med at lave E-learning og undervisningen er levende og af høj kvalitet.

Undervisningen er opbygget af moduler med tale, tekst og billeder, kombineret med øvelser, opgaver og quizzer. Du kan også printe præsentationerne undervejs, så du kan tage noter på samme måde, som du kender fra klasseundervisning. Der er læseplaner, så du kan se, hvad du skal læse i det tilhørende materiale til modulet.

Med At Work Skolens fleksible E-learning får du altså et hav af fordele:

  • Sparring med underviser eller andre, som læser samme uddannelse.
  • Læs hjemmefra eller hvorfra du har lyst.
  • Læs når det passer dig.
  • Læs i dit eget tempo.
  • Tag undervisningen så mange gange, som du har lyst til.

Kursusindhold

Kurset tages som 35 lektioners E-learning og afsluttes med en online test. Efter bestået test udstedes et bevis til dig som Søvncoach.

  • Søvnens basale fysiologi
    – Søvnfaser
    – Søvncyklus
    – Søvnens betydning
  • Anbefalinger for søvn
  • Søvnproblemer i Danmark
  • Hvad hindrer os i at sove godt?
    – Søvn og sygdom
    – Søvn og stress
    – Søvn og arbejde
    – Søvn og livsstil
    – Søvn og det fysiske miljø
  • Særlige målgrupper
    – Børn og unge
    – Voksne og ældre
  • Din rolle som Søvncoach
    – Hvad er coaching?
    – Coachingforløb (inkl. den motiverende samtale og forandringens hjul)
  • Søvnbehandling og gode råd
    – Medicinsk søvnbehandling
    – Psykologisk søvnbehandling (inkl. mindfulness og søvndagbog)
    – Gode råd til særlige målgrupper
  • Tilrettelæggelse af søvnforløb