Sara

Min interesse for kroppen og træning udviklede sig for alvor da jeg læste bachelor of sport på New Zealand. Her indeholdt undervisningen både træningsfysiologi, biomekanik, sportpsykologi, sportsernæring, coaching og udendørsaktiviteter såsom at rapelle ned af vandfald samt meget andet. Der er altid noget nyt at lære inden for træning og jo mere jeg har lært –  jo mere nysgerrig er jeg blevet og forstsatte derfor med at læse til fysioterapeut i Odense efterfølgende. 

Idag arbejder jeg som selvstændig fysioterapeut på klinik og inden det arbejdede jeg på SANO. Derudover har jeg en del praksis erfaring som blandt andet instruktør i body pump, spinning, maxfit(HIIT træning suppleret med kettlebells), TRX, ryghold samt arbejdet som styrkeinstruktør og personlig træner.

Jeg har altid elsket at træne, lige fra jeg som 12 årlig stod op halv seks om morgen for at løbe inden jeg skulle i skole- bare fordi det var skønt. Jeg har bokset, snowboardet, cyklet mountainbike bike og racer, løbet, danset, styrketrænet – ja jeg kunne blive ved.

Min interesse rummer både det at være igang, afprøve grænser samt den mere nørdede teoretiske tilgang hvor der altid er noget nyt og noget at gå mere i dybden med.