Line Bostrup

Mit navn er Line, og jeg er uddannet elitetræner i badminton og har en bachelor i fysioterapi.

Med afsæt i faglige og personlige interesser for idræt, træning og sundhed samt med stor nysgerrighed for menneskets fysiologi, psykologi og performance har jeg de sidste 15 år arbejdet målrettet inden for området idræt og performance.

Jeg driver i dag egen virksomhed ”Fysioline.dk”, som har speciale i løb og performance med særlig fokus på specialiseret træning for kvindelige løbere.

Udover drift af egen virksomhed afholder jeg workshops og foredrag om løbetræning og performance samt deltager i forskellige sundhedsfremmende forskningsprojekter, b.la inden for mennesker med livsstilsygdomme samt børn og unge.

Jeg har været underviser hos At Work Skolen siden sommeren 2018.

Jeg underviser på Fitnessinstruktør, Personlig Træner og Fysiurgisk Massør.

Personligt har jeg en baggrund inden for elitebadminton, langdistance triatlon, adventurerace og løb.

Jeg nyder at give min viden og erfaring videre til andre, der brænder for at gøre en forskel for andre menneskers sundhed.