Lars Elmvang

Jeg er en 38 årig sønderjyde og har siden 1994 været fast boende på “øen”. I 1994 startede jeg i forsvaret hos Den Kongelige Livgarde og der havde jeg min daglige gang i næsten 9 år. I dag er jeg oversergent og har siden 2004 arbejdet som lærer på forsvarets center for idræt (CFI). CFI er forsvarets specialskole for alt, hvad der har med fysisk træning og sundhed i forsvaret at gøre. Udover udvikling af nye træningskoncepter mm. så afvikler vi en lang række af kurser på brugerniveau men primært uddanner vi “personlige trænere” til forsvaret, hvis opgave er at uddanne og undervise ved de enkelte enheder. Mine kerneområder er bl.a. styrketræning, kredsløbstræning, test og kost. Derudover er jeg projektansvarlig for implementering af et nyt nærkampssystem i forsvaret (KravMaga – israelsk kampsport).

Jeg har igennem tiden taget forskellige uddannelser bl.a. hos At Work Skolen. Her er jeg uddannet massør, fitnessinstruktør, personlig træner, slankekonsulent og mindfulness instruktør. Selvom jeg altid har haft interesse for sport som udøver, så var det først i forsvaret jeg for alvor fik interesse for videnskaben bag træningen.  Derfor blev jeg i forsvaret uddannet tropslærer (et niveau over fitnessinstruktøruddannelsen)  idrætsbefalingsmand (niveauet højere end personlig træner), banelægger (orienteringsløber kursus). Jeg har ligeledes taget en del af Dansk Idræts Forbunds Kurser herunder styrketræning, idrætsmassør, træningsplanlægning, idrætsskader, basal ernæring for elite sports mm.

Træningen betyder meget for mig og fylder en stor del af mit liv. Jeg går meget ind for kvalitet frem for kvantitet (kort men hårdt) hvad træningen angår. Desuden skal den være funktionel og skræddersyet. Primært så er det løb, mest distance og interval, styrketræning og kampsport jeg bruger tiden på. Indenfor kampsport har jeg siden 2007 beskæftiget mig med KravMaga og er uddannet Close combat millitary instructor (IKMF uddannet KravMaga millitær instruktør), General Instructor ( KMG civil instruktør) og Law Enforcement Instructor (KMG Instruktør). Desuden er jeg uddannet TRX instruktør. Sideløbende har jeg taget en uddannelse som markedsføringsøkonom med speciale i kommunikation og en coach uddannelse.
Igennem den tid jeg har beskæftiget mig med træningen på professionelt niveau har jeg arbejdet med mange forskellige målgrupper lige fra elite til almindelige motionister samt særlige målgrupper og jeg har nydt hvert et øjeblik, næsten.