Jakob Harris

Jakob er uddannet fysioterapeut fra 2016 og har siden da undervist på fysioterapeutuddannelsen i København sideløbende med klinikarbejde som fysioterapeut. I 2018 blev Jakob tilknyttet At Work Skolens Personlig Træner del 1/Fitnessinstruktør uddannelse.

Jakob har flere års praktisk erfaring med programplanlægning/optimering, instruktion og træning af patienter og klienter med forskellige målsætninger værende enten: smertefrihed, genoptræning/rehabilitering efter skader, operation eller indlæggelse, træning målrettet sundhedsfremme, hypertrofi, styrke, vægttab eller tilbagevenden til sport på eliteniveau.

Jeg er en ambitiøs og struktureret person, der gerne vil udvise professionalisme og engagement i de ting, jeg foretager mig. Derfor er det vigtigt, at jeg brænder for de ting, jeg laver og hverken spilder min egen eller andres tid. Jeg bestræber mig derfor på at være forberedt, oplagt og motiveret i min undervisning.

Jeg er gennem min rolle som fysioterapeut og underviser blevet bevidst om, hvor vigtig den gode relation er i arbejdet med mennesker, hvorfor tillid og anderkendelse vægter højt i min tilgang til mine patienter og klienter. Det er vigtigt for mig, at dem, som jeg underviser, oplever seriøsitet, empati og anerkendelse i min undervisning – og hver gang går derfra og føler, at nu er de blevet løftet lidt mere i deres viden og erfaring!

Jeg bor sammen med min hustru og lille datter. Jeg har personligt selv altid været sportsaktiv og har stor interesse for at dyrke og studere styrketræning og bodybuilding. Jeg deltog som Mens Physique Atlet i 2013 og 2014 for at opnå praktisk erfaring med at sammensætte og afprøve evidensbaserede effektive trænings- samt kostprogrammer/tilgange for at opnå mine mål. Jeg er dertil tidligere springgymnast gennem 15 år og dyrker nu styrketræning og skateboarding samt surfing og bouldering (klatring) når chancen byder sig. Udover dette er jeg musiker og er aktiv med bandet A Road To Damascus.”