Iben Sejerøe-Szatkowski

Uddannelsesbaggrund:

Iben har oprindeligt en baggrund i musikvidenskab og som sanger, men har efterfølgende uddannet sig til psykolog (cand. psych.) på Aarhus universitet. Hun har løbende efteruddannet sig indenfor kognitiv terapi og positiv psykologi.

Hun arbejder til dagligt primært med psykologisk samtalebehandling, men også med positiv psykologisk coaching og undervisning. Iben har en stor passion for sit fag og dets udvikling og har dermed både entusiasme og en kritisk videnskabelig indstilling med sig.

Positiv psykologi:

Den positive psykologi er en rød tråd i Ibens virke, både teoretisk og praktisk: I universitetstiden har interessen for positiv psykologi været styrende for speciliseringen på kandidatuddannelsen. Efterfølgende var formidlingen af positiv psykologi på et mere folkeligt plan central i hendes rolle som rådgivende psykolog på produktionen af DR2-programmet ”Pessimisterne” (sendt første gang i efteråret 2011). Formidlingen af teori kombineret med praksiserfaringer fortsætter i dag bl.a. på institut for undervisning og pædagogik(IUP), Aarhus universitet, hvor hun er tilknyttet som ekstern lektor ved Masteruddannelsen i Positiv Psykologi.

På det praktiske plan bruger Iben viden, øvelser og metoder fra den positive psykologi i sit daglige terapeutiske virke og som coach i forbindelse med positiv psykologisk funderede forløb i organisationer (f.eks.styrkebaseret kompetenceafklaring). Hun har således erfaring med det positiv psykologiske felt både som praktiker, teoretiker og formidler.