Ditte Porsbak Krøyer

Ditte er uddannet cand. scient. i Human Ernæring fra Københavns Universitet i 2012. Sideløbende med sin uddannelse på universitetet blev hun uddannet spinningsinstruktør og underviste i flere år i spinning i Fitness World. Hun har desuden undervist i svømning i Fitness DK’s triatlon afdeling. Som cand. scient. i Human Ernæring har Ditte en stærk faglig og videnskabelig indsigt i den humane ernæring samt udviklingen af folkesygdomme som fx Type 2-diabetes og hjertekar-sygdomme.

Erfaring:
Siden 2012 har Ditte arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i både offentlige og private virksomheder. Hun har bl.a. været sundhedskonsulent i Health Group, hvor hun udførte personlige sundhedstjek og motiverende samtaler. Ditte har desuden arbejdet som sundhedsfaglig projektmedarbejder i Gentofte Kommune, hvor hun var projektleder på flere sundhedsfremmende projekter for børn og voksne, og som videnskabelig assistent på Herlev Hospital.

Ditte Har været tilknyttet At Work som censor på Kostvejlederuddannelsen siden 2015 og har fra efteråret 2017 også stået for undervisning i Basal Ernæring på Kostvejlederuddannelsen.

Hvem er Ditte?
”Jeg brænder for at videreformidle den viden og erfaring jeg selv har om ernæring og sundhed, så også folk uden et større forudgående kendskab til området, forstår det. Jeg ser det som min vigtigste opgave som underviser at få forklaret, til tider komplekse emner, på et let og forståelig måde og få alle med. Jeg har altid interesseret mig meget for sport og sundhed generelt. Jeg har som ung dyrket gymnastik, konkurrencesvømning og fitness, mens jeg i dag løber en del i naturen og kører racercykel. Som underviser er jeg engageret og indlevende.

Som person er jeg glad og smilende, hvilket ofte smitter af på dem, jeg er sammen med”.