Betina Basse

Hvem er Betina?

Årgang ’71, født og opvokset i Nykøbing F. og flyttede til København som 19-årig for at uddanne sig til lægesekretær på Bispebjerg Hospital. Trods de mange år i København, “synger” Betina stadig i sproget.

Betina er uddannet lægesekretær, NLP Psykoterapeut samt Fysiurgisk Massør fra At Work Skolen i juni 2017 og underviser nu i Wellness-, helse- og ansigtsmassage på såvel Fysiurgisk massør-, helse- og sportsmassør samt weekendkurser i wellnessmassage.

Hun er mor til to store børn, bor i Hellerup og arbejder til dagligt på Bispebjerg Hospital.

Interessen for at uddanne sig som Fysiurgisk Massør med speciale i Idrætsskader og Triggerpunkt akupunktur opstod i forbindelse med et ønske om at arbejde endnu dybere med folk, end hvad terapien kan alene. Det er dog altid efter aftale med kunden, om der er tale om den ene eller anden slags behandling eller en kombination.

Betina har haft egen klinik i Hellerup, nu med udkørende funktion, og har også arbejdet i flere firmaer med personale massageordning.

Betina siger:

Jeg elsker at undervise i Wellness-massagen. Jeg er vild med at se den forvandling der sker hos folk, når de kommer ind ad døren og hidtil kun har givet “sofa-massage”. Deres entusiasme og begejstring når de lærer den RIGTIGE teknik er ubeskrivelig. Jeg gør altid meget ud af, at undervisningen er dybt professionel og tillidsfuld, men samtidig er der plads til sjov og kække kommentarer;-)