Bliv Helse- og Sportsmassør

Til dig som ønsker at give dine kunder en grundig helkropsmassage med fokus på wellness, velvære og sport.

Datoer, hold og tilmelding

Anbefalinger

Henriette: “Jeg har været super glad for mit uddannelses forløb. Var jeg i tvivl om noget, var der altid hjælp at hente. Undervisning både online og praksis har været fyldestgørende, ud fra tidsrummet, der er sat af til Helse- og sportsmassør uddannelsen. Jeg er meget tilfreds.”

Nita: “Har været glad for at komme hos jer. I er altid glade og smilende og man føler sig velkommen. Super god undervisning og super underviser.”

Kirsten: “Det har været et super forløb sammen med en dygtig underviser, og en flok holdkammerater.”

Se flere anbefalinger

Om uddannelsen til Helse- og Sportsmassør

Helse- og Sportsmassør kursistDu lærer at give dine kunder en professionel massage med fokus på wellness og velvære, og du vil ligeledes kunne tilbyde massage inden sportspræstation, samt restituerende massage efter fysisk/sports aktivitet.

Underviserne på uddannelsen her er erfarne massører, der sikrer dig kvalitet i anvendelighed, og konkrete kompetencer, du kan bruge som supplement til anden uddannelse – f.eks. som Personlig Træner, frisør, kosmetolog, holdtræner eller kostvejleder – eller som selvstændig ydelse/produkt.

Du lærer at give en koreograferet helkrops helsemassage der varer 30-45 minutter, og ligeledes en koreograferet helkrops sportsmassage af ca. 60 minutters varighed. Massagekoreografierne kan gives som hel- eller delkropsmassager, alt efter dine kunders ønsker og behov.

Som helse- og sportsmassører lærer du om kroppens basale anatomi og fysiologi, med særligt fokus på bevægeapparatet. Du lærer også, hvordan du kan arbejde professionelt med kundeservice, og sikre dine kunder en god og tilfredsstillende oplevelse.

Uddannelsen henvender sig til dig, som ønsker at kunne tilbyde professionel helse- og sportsmassage, med fokus på velvære og præstationsfremme og restitution, uden at skulle arbejde med muskulære problemer og egentlig skadebehandling.

Afdragsordning

Kontantprisen for uddannelsen til Helse- og Sportsmassør er 9.450 kroner.

Ønsker du en afdragsordning, så koster uddannelsen 15% mere i administrationsgebyr, så prisen bliver i alt 10.867,50 kroner. De 10.867,50 kroner deles i 4 afdrag over 4 måneder, så du hver måned betaler 2.716,88 kroner. Du har mulighed for at vælge afdragsordningen, når du tilmelder dig uddannelsen.

Ønsker du, at afdragsordningen kører over en længere eller kortere periode? Så giv os et ring på 44486100 eller skriv til os på info@atwork.dk og hør om dine muligheder.

Uddannelsesindhold:

Massage – 50 lektioner

Teori:
– Virkningen af massage
– Kontraindikationer (hvornår må man ikke give massage)
– Lejring
– Arbejdsstillinger
– Kundepleje
– Produkter, olier m.m.
– Hygiejne

Praktisk:
– Helsemassage, helkrops koreografi
– Ansigtsmassage, koreografi
– Inciterende og stimulerende pre-sports massage for ben og arme
– Sportsmassage, helkrops koreografi

Faget afsluttes med en 30 minutters praktisk massageeksamen, hvor du skal give massage til en ekstern censor, der er uddannet fysiurgisk massør eller massageterapeut. Eksamen vurderes som bestået eller ikke bestået.

Anatomi og fysiologi – 20 lektioner

Basal fysiologi:
– Cellelære
– Vævslære
– Knoglelære
– Ledlære
– Muskellære
– Kredsløbet
– Respiration
– Huden

Basal anatomi, bevægeapparatet:
Muskel (35 muskler)
– Navn
– Placering
– Funktion
Legemets større knogler
– Navn
– Placering
Ledtyper (større led)
– Navn
– Placering
– Bevægelighed

Faget afsluttes med en online eksamen, med 20 spørgsmål, der skal besvares indenfor 30 minutter. Der forudsættes 60% rigtige svar, for at bestå. Eksamen vurderes som bestået eller ikke bestået. Har du gennemført At Work Skolens uddannelse til Fitnessinstruktør, så behøver du ikke tage online eksamen i anatomi og fysiologi.

Om processpecialerne:

Hvis du ønsker at tage vores speciale i Triggerpunkt akupunktur eller Idrætsskader, så kan du kun tage disse, hvis du har taget vores uddannelse til Fysiurgisk Massør og Sportsbehandler.