Tidligere kursist – Rikkemari

Rikkemari er uddannet Kostvejleder og Helbredstjekkonsulent fra At Work Skolen.

Rikkemari udtaler: ”Jeg har arbejdet i en gynækologisk klinik i snart 18 år og har i al denne tid haft med menneskers sundhed at gøre. Derudover har jeg altid interesseret mig for ernæring og det at spise sundt.”

Men da børnene var blevet store og Rikkemari havde fået energi til at læse igen, valgte Rikkemari at påbegynde en Diplomuddannelse på Professionshøjskolen Metropol (tidl. Suhrs). Rikkemari fortæller:

”Suhrs har været et kæmpe kapitel i mit liv. Jeg har lært så meget og udviklet mig utrolig meget. På uddannelsen har jeg lært meget teori om ernæring og sundhed – og det er uundværligt! Og det er ikke for at nedgøre uddannelsen, men efter de sidste eksaminer, er man simpelthen ikke parat til at udøve de ting man har lært. Vi havde jo næsten intet praktisk og vi havde kun haft ganske få timer om udformning af et kostprogram.”

Rikkemari blev efter uddannelsen opfordret til at starte sin egen virksomhed, men følte ikke at hun var klar til dette endnu. Rikkemari blev derfor anbefalet at tage At Work Skolens uddannelse til Kostvejleder.

Rikkemari uddyber: ”Uddannelsen til Kostvejleder gav mig en helt anden vinkel på kostvejledning. Det blev meget mere personligt og praktisk – og gav mig større forståelse for, hvordan man behandler kunderne. Desuden gav uddannelsen mig mod til at rådgive om ernæring. Derfor vil jeg klart anbefale at andre der skal ud og vejlede inden for sundheds- og kostområdet bør tage denne uddannelse hos At Work”.

Efter uddannelsen til Kostvejleder valgte Rikkemari at tage At Works Skolens kursus i Helbredstjek og senere Sundhedsstyrelsens uddannelse som Vægtstoprådgiver.

Rikkemari fortæller:

”I januar 2011 valgte jeg, efter opfordring fra en veninde, at udbyde et 10-ugers kostvejledningsforløb inkl. helbredstjek på Downtown. Jeg tilbød at 60 personer kunne købe dette forløb, og der var faktisk 55 personer der gjorde brug af dette tilbud, hvilket jeg slet ikke havde regnet med. Jeg blev kastet lige ud i det og arbejdede mildest talt i døgndrift. Det er på ingen måde en pengemaskine at få et tilbud på Downtown, men det har givet mig så meget erfaring og en rigtig stor kundekreds. Og der er stadig nogle af de samme kunder der kommer til konsultationer.”

”Der var faktisk rigtig mange der udbød kostvejledningsforløb i samme periode som mig, men noget af det som gjorde, at jeg fik så mange kunder var, at jeg udover kostvejledning kunne tilbyde helbredstjek. Jeg kunne noget som de andre ikke kunne,” fortæller Rikkemari.

Rikkemari er ikke i tvivl om, at uddannelsen som Kostvejleder hos At Work har været utrolig brugbar, og fortæller:

”Jeg lærte så meget på At Work Skolen og det giver en selvtillid. Ligeledes er At Works undervisere så gode til at dele ud af deres viden, for At Work Skolen vil så gerne have at deres elever skal lære alt inden for området – og der er ingen undervisere der gemmer på deres viden, hvilket man ellers kan opleve andre steder.”

Rikkemari har fornyligt truffet beslutning om at tilmelde sig kostvejlederspecialet Vegetarisme, stenalderkost og økologi.

Vi glæder os til at høre mere fra Rikkemari og ønsker hende al held og lykke med fremtiden!

Om kostvejleder uddannelsen