Tina Christensen

For mig har dette kursus været en fornøjelse og særdeles lærerigt. Det var en øjenåbner, der gav nogle aha-oplevelser undervejs og fået mig til at justere/ændre mit tidligere udgangspunkt.

Få positiv inspiration

Vi har spurgt nogle af dem, der har taget vores kursus til Positiv Psykologi Vejleder, om deres oplevelser og erfaringer med kurset.

Du kan læse om kurset her

Tina

For mig har dette kursus været en fornøjelse og særdeles lærerigt. Det var en øjenåbner, der gav nogle aha-oplevelser undervejs og fået mig til at justere/ændre mit tidligere udgangspunkt.

Jeg har valgt at fokusere på styrker til denne opgave. Her bruger jeg en oplevelse fra det virkelige liv:-)

En del af mine styrker ligger under dyderne; visdom/viden, hvor de kognitive styrker ligger, såsom kreativitet og videbegær m.m og menneskelighed, hvor velvilje, omsorg og venlighed ligger. VIA-testen kom frem til samme resultat.

I et længere undervisningsvikariat, får jeg et stort ansvar for undervisningen (selvfølgelig). Og jeg elsker det. Jeg opdager hurtigt, at der dumper ekstra opgaver op, som bliver præsenteret som: “Vidste du, at om 14 dage skal du…”, ” i næste uge skal du…”. Informationsniveauet var lavt og arbejdstempoet højt og det at nyde forberedelse og det at undervise, var ved at blive svært at være glad for uden tiden til det.

Efter vikariatets ophør, har jeg dunket mig selv oven i hovedet: hvad gjorde jeg galt? Hvordan kan noget jeg er så glad for, lige pludselig dræne mig for energi?

Det kunne jeg nok havde sparet mig selv for, hvis jeg havde den viden, som jeg har nu om styrker. En styrke kan bruges for meget og her blev den både brugt og udnyttet.

Måske var der også en svaghed på spil. Ved at gennemgå afsnittet “håndtering af svagheder (indfang, kvalificer, bekræft) kom jeg frem til, at jeg ikke var god til at bede om hjælp: JEG blev stillet nogle opgaver, JEG løser dem.

En anden faktor var også at ledelsen tænkte i problemløsning: hvad er problemet og hvordan løser vi det? Altså kortsigtede lappeløsninger, hvor det var et spørgsmål om tid før “hullet i båden (under vandlinien) sprang læk igen.

Den styrkebaserede tilgang ville havde været at fortrække. Der er kæmpe gevinster ved at fokusere på styrker. Jeg er klar over, at svagheder ikke skal ignoreres, men samtidig huske på 5/1 forholdet. (for hver 1 time du bruger på en svaghed, skal du bruge 5 timer på en styrke).

Jeg anvender allerede det jeg har lært på dette kursus. Jeg giver mig tid til at implementere positiv psykologi i mit liv, nogle ting er sværre end andre. F.eks. tænkt virkelighed. Det ligger lidt tungt med det, men jeg er blevet meget bedre til ikke at være underlagt dette. Får jeg mulighed for det, så vil jeg klart anvende viden om styrker/svagheder på en arbejdsplads, et meget spændende område.

Efter dette kursus, hvor jeg har deltaget aktivt, føler jeg mig gladere og mere taknemmelig. Lad mig nævne, at mindfull meditation er et stærkt værktøj, hvilket jeg havde lidt begyndervanskeligheder med. Jeg har også taget en gammel hobby i brug igen og det gør mig virkelig glad når jeg udøver min hobby.

Gad vide hvorfor jeg nogensinde stoppede med den?