Theis

Det at kunne give noget til andre, hjælpe og vejlede dem, så de kan få den samme positive oplevelse, som jeg selv har fået – mere energi, større velvære og generelt bare mere overskud, det er det der betyder noget.

Anbefalinger – Uddannelsen til Certificeret Løbecoach

Vi har spurgt nogle af dem, der har taget vores uddannelse til Certificeret Løbecoach, om deres oplevelser og erfaring med uddannelsen og hvordan de planlægger at bruge deres nye viden.

Du kan læse om uddannelsen til Løbecoach her


Anbefaling fra Theis

Theis Gandløse Jensen, Pædagog, Certificeret Løbecoach og Kostvejleder med speciale i vægttab og Børn og overvægt.

Theis på 27 år bor i Slagelse sammen med sin kæreste, og fortæller her om sin uddannelse og erfaring med det at arbejde med sundhed.

Start januar 2011 blev jeg uddannet som pædagog og allerede i slutningen af januar startede jeg på At Work Skolens Certificerede Løbecoach uddannelse. Herefter læste jeg Kostvejleder/Slankekonsulent via E-learning med ernæringsspecialet i Børn & Overvægt.

Jeg valgte at tage uddannelsen via E-learning, da der ikke er nogen spildtid i forhold til transport. Jeg kunne læse samme modul lige så ofte jeg ville, og derudover var jeg meget glad for de forskellige quizzer, jeg kunne tage – igen lige så ofte jeg ønskede det. De gjorde mig klar til den endelige eksamen!

Mine forældre startede for ca. 20 år en institution for voksne med autisme, hvor jeg arbejder fuldtid som pædagog. På institutionen har vi påbegyndt et forløb for beboerne med sund kost og løb, det er spændende at følge beboerne og se effekten af deres ”nye livsstil”.

I juni 2011 startede jeg min egen virksomhed ”Sundhedseksperten.dk”, hvor jeg vil hjælpe andre med at optimere/ændre deres livsstil. Her kan jeg dels drage nytte af min egen historie, hvor jeg som teenager var inaktiv og ifølge min BMI har jeg sikkert været ”overvægtig”. I mine uddannelsesforløb både som kostvejleder og løbecoach, kan jeg se at min kamp med vægten og løbetræning ikke var den rigtige og bedste måde at gøre det på. Nogle af de ting, jeg synes, der var virkelig spændende og lærerigt under uddannelsen, var viden omkring kroppens energibalance, hvad kroppen gør ved indtag af protein, kulhydrat mm., samt at BMI i forhold til børn er helt anderledes end den ”voksne skala”.

I ”Sundhedseksperten.dk” starter jeg op med en testperson, som jeg skal vejlede både på kost og motion i 4 uger. Dette forløb bliver dækket af ugeavisen Slagelse samt en læge, der følger personen.

Jeg har også planer om at lave foredrag, på skoler, institutioner, klubber o.l. Det at kunne give noget til andre, hjælpe og vejlede dem, så de kan få den samme positive oplevelse, som jeg selv har fået – mere energi, større velvære og generelt bare mere overskud, det er det der betyder noget.

Jeg har overvejet om jeg på et tidspunkt evt. skal tage kurser som Sundhedscoach eller Mindfulness instruktør. Disse kurser vil jeg kunne bruge i min egen virksomhed til at hjælpe andre til et positivt vægttabs forløb.