Rasmus Hansen

Flere af mine kunder har fået massage hos andre uden den store effekt, men har hurtigt kunnet mærke en bedring efter at have fået massage på min klinik. De er lidt uvant til måden hvorpå jeg masserer, fordi man på At Work Skolen faktisk lærer at gå i dybden med problemerne i stedet for at skøjte lidt hurtigt hen over dem.

Anbefalinger – At Work Skolens uddannelse til Fysiurgisk Massør

Vi har spurgt nogle af dem, der har taget vores uddannelse til Fysiurgisk Massør, om deres oplevelser og erfaring med uddannelsen og hvordan de planlægger at bruge deres nye viden.

Om uddannelsen


Rasmus Hansen

Min interesse for massage blev vakt da jeg selv havde nogle muskelproblemer i ryg og nakke efter rigtig mange års fluefiskeri. På en fisketur i Nord-Norge blev smerterne værre og jeg prøvede at få massage for første gang. Til min store overraskelse hjalp det efter to gange. Da jeg senere sagde mit job op og skulle finde noget andet, begyndte jeg at tænke på om massage måske var noget for mig. Det at kunne hjælpe folk og samtidig tjene lidt penge på det, er en god kombination i min verden.

Jeg researchede på nettet og valgte At Work Skolens uddannelse til massør, da den virker mest seriøs. Især det, at uddannelsen er evidensbaseret og at man undervises af fysioterapeuter, var af stor betydning for min beslutning.

I starten af uddannelsen var jeg lidt nervøs for pensummet til den skriftlige eksamen. Jeg er 47 år, har aldrig lært latin og det er mange år siden, at jeg har skullet lære noget udenad. Jeg har derfor virkelig haft stor glæde af E-learning i sammenhæng med det skriftlige pensum, fordi der altid er opgaver man kan teste sit niveau med.

For at få mest muligt ud af den praktiske undervisning købte jeg med det samme en briks og øvede mig på alle der ville stille op, kæresten, venner og bekendte. Et par af mine ”øvekunder” havde alvorlige muskelrelaterede problemer, såsom kronisk hovedpine, skulder og nakke smerter. De fleste havde faktisk fået massage flere gange før, men de mente, at jeg var bedre til at lokalisere problemerne og gøre noget ved dem.

Dette var allerede efter cirka en måneds undervisning, hvilket bekræftede mig i, at jeg var på rette vej og at det man lærer i den praktiske undervisning på At Work Skolen rent faktisk virker. Vores lærer gav også en masse tips fra hans arbejde som fysioterapeut, hvilke jeg har anvendt både under og efter uddannelsen.

Der er efter min mening ingen tvivl om, at At Work Skolens uddannelse giver grundlaget for at man kan blive en rigtig effektiv massør. Flere af mine kunder har fået massage hos andre uden den store effekt, men har hurtigt kunnet mærke en bedring efter at have fået massage på min klinik. De er lidt uvant til måden hvorpå jeg masserer, fordi man på At Work Skolen faktisk lærer at gå i dybden med problemerne i stedet for at skøjte lidt hurtigt hen over dem.

Hvis du vælger At Work Skolens uddannelse til massør, så vil jeg anbefale, at du er grundig når det gælder anatomi og fysiologi. Ved at anvende E-learning kan du i ro og mag lytte til de latinske udtryk i dit eget tempo og starte forfra, hvis du ønsker det. Fortæl desuden dig selv hvad du gør med hvilke muskler og hvorfor, imens du masserer, så får du mere styr på teknikker og teorier.