Mette

Det, at undervisningen er autentisk og meget praktisk funderet med øvelser vi selv skulle deltage i, var med til at øge vores indlæring og give mig de kompetencer indenfor mindfulness, jeg havde brug for.

Mit navn er Mette og jeg er 43 år gammel. Jeg er uddannet psykoterapeut og bor på Frederiksberg sammen med min kæreste, som jeg har været sammen med i 9 år. Vi har tilsammen 3 børn, som alle er 13 år.

Sommeren 2010 blev skelsættende for mig på flere måder. Jeg arbejdede over 80 timer om ugen, var meget stresset, og ud af det blå blev jeg alvorligt syg og måtte indlægges flere gange hen over sommeren.

Da jeg endelig kom tilbage til mit job, måtte jeg erkende, at jeg blev nødt til at sadle om, hvis jeg ville have mere ro og nærvær i mit liv. Jeg valgte derfor at sige mit job op og tage den med ro et par måneder for at finde ud af, hvad jeg så skulle lave. I denne periode begyndte jeg at meditere og interessere mig for mindfulness.

Jeg startede min egen psykoterapeutpraksis, prajna og besluttede samtidig, at jeg gerne ville kunne tilbyde mine klienter kurser i mindfulness og meditation, så jeg begyndte at søge efter uddannelser og kurser inden for dette område. De fleste af uddannelserne varede dog omkring 1 år, hvilket for mig var for lang tid til at afsætte.

Heldigvis fandt jeg At Work Skolens kursus til Mindfulness instruktør, der strækker sig over 40 lektioner. Især prisen på kurset og det, at man kan læse om aftenen, passede mig rigtigt godt.

Noget af det bedste ved At Work Skolens kursus til Mindfulness instruktør var vores underviser Maria. Det at hun selv lever efter mange af principperne i mindfulness, og at hun er enormt engageret, mener jeg gør hende til en meget kompetent og autentisk underviser.

Det, at undervisningen er autentisk og meget praktisk funderet med øvelser vi selv skulle deltage i, var med til at øge vores indlæring og give mig de kompetencer indenfor mindfulness, jeg havde brug for.

Efter Mindfulness instruktør kurset på At Work Skolen er jeg nu begyndt selv at holde foredrag om mindfulness og undervise i meditation. Jeg anvender mange af de teknikker, jeg har lært på kurset, også i min psykoterapeutpraksis, i håb om at jeg kan hjælpe mine klienter med at nå ind til sig selv og dermed gøre dem mere nærværende og livsglade.

Læs om kurset her