Maria

Jeg har lært værdien af nærvær, og hvor stor en forskel det gør for mig i alle livets situationer at være til stede i nu’et.

Få positiv inspiration

På kurset til Positiv Psykologi Vejleder Online bliver kursisterne bedt om at udarbejde en kort afsluttende opgave. Vi har spurgt nogle af vores kursister, om vi må dele deres opgaver, så du kan få glæde af dem, og måske lade dig inspirere til den dag, hvor du skal give dig i kast med din afsluttende opgave.

Du kan læse om kurset her

Du kan læse opgaven her

Over de sidste fem måneder har jeg lært hvordan positive og negative følelser manifesteres i kroppen og hvad det kan gøre ved ens fysiske helbred, og jeg har fået fokus på hvad jeg selv kan gøre for at blive mentalt og fysisk stærkere.

Jeg har lært at reflektere over tilværelsen, og finde mig selv i processen. Jeg har lært at stress ikke er en trussel, men en udfordring jeg til fulde evner at håndtere. Jeg har lært redskaber der hjælper mig til at tage ansvar for mit eget humør, og som kan hjælpe mig med at undgå at absorbere andres følelser og gøre dem til mine egne.

Jeg har fået opridset hvad positive følelser indebærer, og jeg har lært hvilke fordele positive følelser har i arbejdslivet såvel som privat. Jeg har fået øjnene op for, hvor stor en forskel positive følelser kan gøre ift. produktivitet og kreativitet, og testet det i praksis. Taknemmelighed og kærlighed er blevet en fast del af min hverdag, og jo mere jeg værdsætter alt det skønne, jo mere er der af det. Jeg har lært at vi kan påvirke vores egen hjernekemi, og jeg har lært hvor stor en forskel ”fake it til you become it!” (Amy Cuddy) kan gøre i alt fra de små til de store hverdagssituationer.

På de hårde arbejdsdage, hvor koncentrationen fejler og tankerne leder over på et karriere skift, har jeg lært at acceptere at de dage er der også. Typisk ender det med en times tid brugt på LinkedIn, blot for at konstatere at jeg jo egentlig trives i mit arbejde – og jeg er god til det! Det er ikke det jeg skal lave for evigt, men jeg har lært at finde vejen tilbage – genfinde motivationen når det er allermest sort. Jeg har identificeret hvornår jeg har størst sandsynlighed for at komme i flow – jeg skal blive bedre til at prioritere at arbejde i det tidsrum, og jeg er taknemmelig for hver gang flow tilstanden opnås.

Jeg har lært værdien af nærvær, og hvor stor en forskel det gør for mig i alle livets situationer at være til stede i nu’et.

Jeg er blevet bevidst omkring vigtigheden af styrker, og arbejder i øjeblikket på at identificere mine egne. Kurset som helhed har gjort et kæmpe indtryk på mig, men modulet omkring styrker og dyder er det jeg forventer for alvor kommer til at gøre en forskel for min arbejdsgang, og måden jeg leder på.

Dette kursus i positiv psykologi har gjort mig bevidst om vigtigheden i at prioritere mig selv, for først når jeg gør det, kan jeg finde overskud til for alvor at leve min passion ud om at hjælpe andre med at finde deres.

Så nej – skal ikke ”hjem” og have ”et rigtigt job”. Jeg er lige der hvor jeg skal være.