Lene

Det største potentiale for udvikling og vækst er på de områder, hvor vi i forvejen er stærke. Vi har en tilbøjelighed til at synes, vi skal arbejde med vores svage sider, men at arbejde med sine styrker giver en lykkefølelse og meningsfuldhed, som er vigtig.

Få positiv inspiration

På kurset til Positiv Psykologi Vejleder Online bliver kursisterne bedt om at udarbejde en kort afsluttende opgave. Vi har spurgt nogle af vores kursister, om vi må dele deres opgaver, så du kan få glæde af dem, og måske lade dig inspirere til den dag, hvor du skal give dig i kast med din afsluttende opgave.

Du kan læse om kurset her

Du kan læse opgaven her

Positiv psykologi på min arbejdsplads – inspirationsoplæg til min chef.

Vi har det seneste år haft stor fokus på at styrke trivslen i vores afdeling – og med stor succes synes jeg. Heldigvis er der også kommet stor fokus på det på hele arbejdspladsen – måske ud fra devisen at ”vi skal have det godt for at gøre det godt”. Der skal simpelthen være trivsel for at vi kan yde vores bedste!

Vores sammenhold er bedre end det har været længe. Men der har primært været fokus på at styrke trivslen på afdelingsniveau. Vi har alle været igennem disc profilerne, hvor vi er blevet ”type-bestemt”. Resultatet har primært været anvendt i forhold til, hvordan vi er sammensat som afdeling. Nu kunne det være spændende at gå et spadestik dybere, og finde ud af hvor vores egne styrker ligger. Dermed får vi fokus på såvel fællesskabet som individet, hvilket er vigtigt. Det kunne være rigtig interessant at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte ?, hvor er det vi kommer i flow ? , hvornår er det vi præsterer ? og hvor er vores egen trivsel størst ?

Når vi finder vores styrker, finder vi ud af, hvad der giver os energi og motivation. Vores topstyrke behøver nødvendigvis ikke at være noget vi er gode til, men den viser os, hvor vi er autentiske og sætter os i stand til at fungere, udvikle os og præstere på optimal vis. Man oplever samtidig en begejstring som automatisk vil smitte af på ens kolleger og medføre øget trivsel, engagement og produktivitet.

Det største potentiale for udvikling og vækst er på de områder, hvor vi i forvejen er stærke. Vi har en tilbøjelighed til at synes, vi skal arbejde med vores svage sider, men at arbejde med sine styrker giver en lykkefølelse og meningsfuldhed, som er vigtig. Jo mere vi bruger vores styrker og gør mere af det der virker, jo mindre betydningsfulde bliver vores svagheder. De bliver ganske enkelt ikke et issue. Det vi fokuserer på, styrker vi. Hvis vi fokuserer på svagheder, styrkes de. Det betyder ikke at svaghederne skal ignoreres. De skal håndteres ved hjælp af vores styrker.

Et eksempel fra vores hverdag er vores grønne, gule og røde smiley, som vi hænger på tavlen hver dag, når vi går hjem. Den grønne er en god dag, gul en ”nogenlunde” dag og rød en dårlig dag. Oplægget er at vi fanger de kolleger der er ”røde” og får taget hånd om dem. Som udgangspunkt en god ting, da en rød smiley kan være et råb om hjælp. Et forslag kunne være et ændre fokus til at være obs på de ”grønne” kolleger. Hvorfor har det været en god dag ? hvilke opgaver har været gode ? Hvad har givet mig energi ? Hvad kan jeg gøre for også at få en ”grøn dag” i morgen ? Denne selvrefleksion og nysgerrighed er super vigtig – både for en selv men også kolleger imellem. Og vi får pludselig en positiv synsvinkel i stedet for at fokusere på det, der har været dårligt og ikke virker. Det kan blive en ond spiral og i sig selv være stressende og demotiverende. Fokuserer vi på de grønne og positive, samtidig med at vi kender hinandens styrker, kan det danne basis for en fantastisk synergi i afdelingen. Når vi med øget bevidsthed finder svarene på ovenstående spørgsmål, vil der automatisk komme flere grønne dage end røde.

Et andet eksempel er vores feedback fra vores kunder. Hvis der er 90% der er glade og tilfredse og 10% der er utilfredse, bliver vi bedt om at kontakte/undersøge de 10%. Hvis der er 90%, der synes, vi gør det godt, er det vel mere interessant at undersøge, hvad de synes vi gør godt og så gøre mere af det. Ikke at vi ikke skal være obs på de 10% men vi skal ikke dvæle ved dem. Vi skal acceptere, at ikke alle er tilfredse (alt andet vil være naivt), og så skal vi vurdere, hvor stor betydning utilfredsheden er. Har den ikke stor betydning, eller er det ikke noget vi kan ændre på, er det bedre at lægge sin energi ved de 90% og derigennem få succes.

En anden fordel ved styrkebaseret ledelse er muligheden for at sætte ”den rette person til opgaven”. Hvis vi fx skal arrangere et kundearrangement, vil det give personerne med kreativitet, opfindsomhed og samarbejde masser af energi og glæde at få sådan en opgave, og den vil dermed blive bedre og hurtigere løst (produktiviteten stiger), end hvis det er nogle der har fx selvkontrol, forsigtighed eller kritisk tænkning som deres topstyrke. Opgaven vil for disse personer blive demotiverende og energidræbende. I en anden type opgave vil det være lige modsat. Så kendskabet til hinandens styrker gør, at man kan finde det rette mix af karakter styrker til en given opgave, hvilket også forbedrer fællesskabet, idet dette mix af personer vil have den samme begejstring og tilgang til opgaven.

I vores trivselsspørgeskema er der et spørgsmål der lyder i retning af ” Ved du hvad der forventes af dig på dit arbejde ”?.  Et andet spørgsmål kunne være ” Har du på dit arbejde mulighed for at gøre det, du er bedst til hver dag ” ? Det sidste spørgsmål har en noget mere udviklende, reflekterende og positiv tilgang. Ved at kende vores styrker og have mulighederne for at bringe dem i spil hver dag, vil vi kunne få det bedste i vores job til at blive det meste af vores job.