Katja

Jeg undersøgte markedet grundigt, for at finde det uddannelsessted, som én gang for alle skulle give mig den ballast, som jeg savnede. Jeg prøvede at finde ud af så meget som jeg kunne om uddannelserne, varighed, niveau og pris og At Work Skolen virkede igen som den mest tiltalende udbyder.

Anbefalinger – At Work Skolens uddannelse til Kostvejleder

Vi har spurgt nogle af dem, der har taget vores uddannelse til Kostvejleder, om deres oplevelser og erfaring med uddannelsen og hvordan de planlægger at bruge deres nye viden.

Om uddannelsen


Katja

Katja er 42 år, bor på Sydals sammen med sin mand og deres to børn. Katja er uddannet butiksguldsmed og har de sidste 18 år arbejdet som medhjælpende hustru på deres fælles landbrug.

I relation til en istandsættelse af gården, efter en voldsom brand for ca. 7 år siden, indrettede de et fitnesscenter i en del af gårdens bygninger, som i dag drives under navnet Bodyfarm.dk og med mere end 150 faste kunder. Her udbydes fitnesstræning, holdundervisning og kostvejledning. Foruden Katja som underviser, har hun en holdinstruktør, én sygeplejerske og i perioder en fysioterapeut tilknyttet sit center.

Katja fortæller:

”For ca. 6 år siden tog jeg to forskellige Fitnessinstruktør uddannelser i umiddelbar forlængelse af hinanden hos to forskellige udbydere. Jeg havde trods disse kurser/uddannelser stadig ikke følelsen af, at være rustet på et niveau, som jeg syntes er nødvendigt, for at tilbyde mine kunder det bedste. I mit daglige arbejde i fitness centret, kunne jeg også se, at folk der ønskede at tabe sig, trods en god indsats inden for motion, ikke nåede et tilfredsstillende vægttab. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville tage en kostvejleder uddannelse, så jeg kunne give mine kunder hele pakken, og hjælpe dem effektivt til deres mål.

Det var på denne måde jeg stiftede bekendtskab med At Work skolen, hvor jeg valgte at tage Kostvejleder uddannelsen med speciale i Vægttab som E-Learning via internettet. Det var et meget positivt forløb og en uddannelse som jeg har kunnet bruge i rigtig mange sammenhænge efterfølgende. Jeg bruger den til deciderede slankekonsultationer, men den viden jeg har fået, er også en stor hjælp i det daglige arbejde i fitness centret, hvor jeg kan give folk små, effektive og kompetente råd, når de ønsker at gøre noget ved deres liv, vægt og sundhedstilstand. Dette er ikke en ydelse der på den måde bliver kontant afregnet, men det er en fantastik måde, at få tilfredse kunder på, som føler sig godt og kompetent behandlet. Vi skal huske på, at de vigtigste kunder, er dem vi har – det er dem skal vi værne om!

På nuværende tidspunkt, er jeg ved at tage Fitnessinstruktør uddannelsen hos At Work Skolen, som jeg har valgt at supplere med Personlig Træner uddannelsen og muligvis også idrætsskadespecialet.  Jeg er nu halvvejs i Fitnessinstruktør uddannelsen og er imponeret over det faglige niveau, vores kompetente underviser og hele opsætningen af uddannelsen. Undervisningen giver mig den sidste nye viden og er langt mere dybdegående end det jeg tidligere har kendt til. Jeg frygtede lidt anatomien og fysiologien og det er hellere ikke noget man kommer sovende til, men jeg er kun blevet positivt overrasket, gør man en indsats, så giver tingene lige pludselig mening, og der er mange aha-oplevelser.

Det er en meget stor styrke at anatomi og fysiologi kan tages som E-Learning, da jeg kan læse faget i mit eget tempo, på det tidspunkt, der passer mig og jeg kan gentage det så mange gange jeg vil. Jeg kan allerede nu fornemme, hvor meget mere jeg har at byde på som instruktør i mit eget center og det er på trods af, at jeg, som sagt, allerede er uddannet Fitnessinstruktør. Nu instruerer jeg ikke kun i de enkelte fitnessøvelser, men jeg kan i langt højere grad begrunde, hvorfor de netop skal lave disse øvelser og hvilken anatomisk effekt det har. Jeg har fået en helt anden pondus.”

Katja fortæller videre: ”Jeg valgte At Work Skolen fordi jeg allerede havde gennemført et meget positivt forløb da jeg uddannede mig til Kostvejleder. Jeg undersøgte markedet grundigt, for at finde det uddannelsessted, som én gang for alle skulle give mig den ballast, som jeg savnede. Jeg prøvede at finde ud af så meget som jeg kunne om uddannelserne, varighed, niveau og pris og At Work Skolen virkede igen som den mest tiltalende udbyder. Mit netværk inden for fitnessverden pegede også i samme retning, så det var ikke noget svært valg. Når jeg er færdig med mit uddannelsesforløb hos At Work Skolen, så vil jeg fortsætte mit virke som center ejer / instruktør, men også som personlig træner.

Jeg vil også prøve at byde mig til hos de lokale lægehuse og fysioterapeuter, hvor borgere har været igennem et genoptræningsforløb og nu selv står med ansvar for at vedligeholde sin træning. Jeg får allerede henvist borgere fra eksempelvis fysioterapeuter, kiropraktorer og vores lokale lægehus, men dette vil jeg gerne udbygge i langt højere grad. Mit center skal fremstå som seriøst og troværdigt og det føler jeg i den grad at At Work skolens uddannelse ruster mig til!”