Gülhan

Min rejse gennem positiv psykologi har været meget lærerig og spændende med teorierne og øvelserne. Jeg lærer og erfarer ved hjælp af teorierne og øvelserne: At øvelse gør mester og, at arbejdet gør søvnen sød. Jeg er meget taknemmelig for at lære og læse om positiv psykologi. Teorierne og øvelserne i positiv psykologi er med til at udvikle mig, lærer mig at være i nuet, er med til at give mig håb, motivation, et meningsfuldt og rigt liv.

Anbefalinger – At Work Skolens kursus til Positiv Psykologi Vejleder

Vi har spurgt nogle af dem, der har taget vores kursus til Positiv Psykologi Vejleder, om deres oplevelser og erfaring med kurset og hvordan de planlægger at bruge deres nye viden.

Du kan læse om kurset her


Gülhan Özcan

Min historie:
En hverdag/et liv med medgang og modgang, hvor jeg bl.a. har bekymringer omkring det, der ikke går godt i mit privatliv og i mit arbejdsliv. I mit privatliv har jeg bekymringer omkring min lån i banken og omkring min transport tider. Jeg tager på arbejde i en anden by, og oplever transport tiderne at være trættende til og fra arbejde. På mit arbejde som social – og sundhedsassistent får jeg ekstra arbejdsopgaver oveni mine egne sundhedsfaglige opgaver og udfordringer. Jeg kan mærke, at jeg sommetider bliver drænet af energi. Jeg kan mærke, at jeg får ondt i min mave, hovedpine, smerter i min nak og i mine skuldre, og får søvenløse nætter. Jeg føler mig ind i mellem trist, ked af det, lidt sur, frusteret, lidt irriteret og skuffet.

Min rejse ind i positiv psykologi:
Positiv psykologi er et forskningsområde indenfor psykologi, hvor der forskes i psykologiske emner, som fungerer godt. Under min rejse ind i positiv psykologi, har jeg ingen tidsfornemmelse. Jeg er i flow. Jeg søger opskriften på glæden, lykken og trivsel. “Hvad gør livet værd at leve, og hvordan opnår man et godt liv?” (En invitation til positiv psykologi – Viden og værktøj til professionelle af Robert Biswas-Diener, 1. afsnit, linje 4, s. 7. ).

I min rejse i positiv psykologi møder jeg forfatteren og forskeren i positivitet Barbara L. Fredrickson, som fortæller: At negative følelser er sundhedsskadelige og sætter sig i kroppen (Positivitet. Kilder til vækst i livet af Barbara L. Frederickson, s. 33) Barbara er en øjenåbner for mig, og gør mig opmærksom på, hvad negative tanker og følelser gør ved min krop, og mit helbred bliver påvirket.

Jeg har spændinger i mine begge skuldre, hvor mine skuldre og nak er hård som en sten. Mine skuldre er næsten løftet helt op til mine øre. Jeg oplever pressede situationer på mit arbejde, og tænker kun på at gøre mine ekstra arbejdsopgaver færdig inden fyrreaften. Jeg holder ingen pauser i løbet af aftenen, og laver mine arbejdsopgaver færdig.

Ekstra arbejdsopgaver gentager sig over længere tid. Jeg kan mærke en lidt form af irritation og lidt vrede inde i mig. Jeg har svært ved at falde i søvn om aftenen,. Jeg har svært ved at vågne op om morgenen, og kan mærke trætheden i min krop.

Barbara stiller dette spørgsmål: “Hvad så med en positiv indstilling?” (Positivitet. Kilder til vækst i livet af Barbara L. Frederickson, s. 33). Jeg bliver nysgerrig og læser videre. Der er videnskabelige opdagelser om vigtigheden af at have en positiv indstilling. Positive følelser vil bl.a. varme hjerter, give afslappelse i kroppen og åbne sindet.

Barbara siger:” …lige meget hvor god du er til at være negativ, vil det også være muligt for dig at være positiv” (Positivitet. Kilder til vækst i livet af Barbara L. Frederickson, s. 34).

Barbara fortæller videre: Positive tanker og følser fylder sindet og mennesker´s tankegang, går i kemiske reaktioner i kroppen og ind i hjerterytmen, i ansigt udtrykket, i spændingen i musklerne og i mennesker´s ressourcer og relationer til andre mennesker (Positivitet. Kilder til vækst i livet af Barbara L. Frederickson, s. 34).

Jeg er opmærksom på, hvor meget betydning positive tanker og følelser har for mit helbred og sundhed, at postive tanker og følelser er modgift mod negative tanker og negative følelser. Jeg vil træne og øve mig at tænke positivtet, at det hele nok skal gå i mit liv ved at bruge teorierne og øvelserne i positiv psykologi og bruge mig selv som et værktøj.

Barbara spøger:”Skal det være den nedadgående eller den opadgående spiral? Som jeg ser valget er dit” (Positivitet. Kilder til vækst i livet af Barbara L. Frederickson, s.43). Barbar´s spørgsmål får mig til at tænke. Hvad er det, som jeg vælger at tro på af mine tanker, i mine situationer, i mine relationer, i mit arbejde og i mit privatliv. Vælger jeg at tro på det negative eller det positive? Jeg står overfor, at valget er mit. Jeg vil øve mig i at tænke positivt, og vil arbejde hen mod positivitet. I stedet for at tro, at græsset er grønnere på et andet plejehjem, vil jeg vande græsset grønnere, der hvor jeg er og befinder mig lige nu.

Videnskaben fortæller, at positiv indstilling fremkalder et godt helbred og sucess. Selvom den positiv indstilling kan forsvinde som det gode vejr, vil der findes spor af dens indvirkning (Positivitet. Kilder til vækst i livet af Barbara L. Frederickson, s.44). Jeg vil så positivitet i mit liv, og ved, at de vil sprede sig over tid. Dette giver mig håb, lyst, motivation og troen på, at det nok skal lykkes.

Lykke fører til succes – til bedre relationer – trivsel på arbejde – leve bedre og længere Lykke er et mål og et middel til opnå andre mål (Lykkeligere. Find glæden i hverdagen af Tal Ben Shahar, s.165). Tal Ben Shahar har gjort mig opmærksom, at en person til tider kan have følelsesmæssigt smerte, men kan også opleve og være lykkelig i livet.

Tal Ben Shahar siger: For at være lykkelig må der opleves positive følelser. Lyst er vigtigt for få/have et tilfredsstillende liv. Lystfølelsen er psykologisk nødvendig. Fraværet af lystfølelsen og oplevelsen af konstant følelsesmæssig smerte kan være med til at udelukke muligheden for at få og have et lykkeligt liv.

Jeg vil være taknemmelig over, at jeg er i live (Lykkeligere. Find glæden i hverdagen af Tal Ben Shahar, s.169). Jeg er taknemmelig over, at jeg kan se, høre, spise, drikke, sanse, mærke, føle og gå. Jeg vil lave en taknemmelighedsliste over det, som jeg er taknemmelig for i livet. Denne øvelse er med til at lære mig i at tænke positivt.

Øvelsen: Time-in; At lave en metal liste – små såvel som store – som giver mig glæde og lystfølelse (s.169) er med til at give næring til mit humør, til min sind og til min krop.

Øvelserne som står under Time-in, har været en hjælp til at tænke og reflekterer over, hvad der giver mig mening i mit arbejdsliv og i mit privatliv. Øvelsen står på s. 173. Den anden øvelse står på s.178, hvor jeg har tænkt tilbage på en eller flere oplevelser, som har været svære, smertelige og vanskelige for mig, og har skrevet ned, hvad jeg har lært af dem. Øvelserne står i “Lykkeligere. Find glæden i hverdagen af Tal Ben Shahar”, og er fra mappen.

Taknemmelighedsøvelsen kan gøres på mange måder gennem f.eks. taknemmelighedsdagbog og taknemmelighedskort. Disse øvelser er med til, at jeg føler positivitet i min hverdag. Det giver mig glæde og lykke.

Taknemmelighedsdagbogen er én af de værktøjer, som jeg er glad for at bruge. Jeg skriver hver aften, når jeg kommer hjem fra arbejde tre gode oplevelser, som jeg har haft i løbet af dagen. Det kan både være positive, gode oplevelser fra arbejdet og fra mit privatliv.

I min taknemmelighedsdagbog har jeg fx skrevet, at min medkollaga har hjulpet mig med mine arbejdsopgaver. At jeg har fået støtte af min medkollaga i en svær situation på arbejde. At jeg har et godt samarbejde med min medkollaga.

Jeg har fortalt om taknemmelighedsdagbogen til min arbejdskollaga, som også er begyndt at skrive taknemmelighedsdagbog. Jeg oplever, at hun er glad og smilende, når hun møder på arbejde. Én dag skrev hun sms til mig, at hun kommer på arbejde, selvom hun føler sig syg. Hvis hun er mindre glad, når hun møder på arbejde, spørger jeg hende med et smil.”har du glemt at skrive i din taknemmelighedsdagbog?”. Vi oplever begge to, at øvelsen er med til øge vores trivsel og vores arbejdsglæde, og vi har fået et godt forhold til hinanden som medkollagaer. Taknemmelighedsdagbogen hjælper os med, at vi klarer udfordringerne på arbejde på hver sin måde, og føler glæden og tilfredsheden, når vi går hjem. Min oplevelse og erfaring med taknemmelighedsdagbogen er, at jeg bliver glad og opmærksom på mine omgivelser og mine forhold til andre mennesker, og får et bedre forhold til dem.

Jeg har lavet taknemmelighedskort til min arbejdskollaga og veninder, hvor jeg både har sendt dem med post og med e-mail. Taknemmelighedskortet har også været med til at give mig mod til at skrive til mine veninder, som jeg ikke har haft kontakt til i flere år, som jeg idag ved hjælp af taknemmelighedskortet har fået kontakt til.

I mit taknemmelighedskort har jeg skrevet, at jeg er dybt taknemmelig for at lære dem at kende, og er taknemmelig for få lov til at lære dem at kende. Jeg har takket dem for, at de har været tilstede i min medgang og modgang i mit liv. Jeg har fået positive tilbagemeldinger, som har gjort mig glad og lykkelig, og har tænkt på, at der er også nogle, som tænker på mig.

Ved hjælp af taknemmelighedsøvelserne fokuserer jeg på de gode oplevelser i mit privatliv og i mit arbejdsliv. Det giver mig glæde, og er med til, at jeg trives.

Øvelsen om positiv erindring er en anden intervation, hvor der her skal bruges tid på at minde om en positiv begivenhed i fortiden, som er de begivenheder, som fremkalder positive følelser. Jeg er har taget billeder af min nierce på 1, 5 år, og er ved at lave en fotoalbum/billedbog med tekster til hendes hvert billede, hvor hun har det godt, sjovt og hyggeligt både alene og sammen med andre børn, med sin far, mor, bedsteforældre og med mig, som hun kan minde og huske som gode oplevelser i sit liv.

Jeg tager også billeder af mig selv, hvor jeg har det godt, sjovt og hyggeligt sammen med min familie og veninder på ferie, til fest og billeder af natur, som gør mig glad og lykkelig,når jeg kigge på dem.

I min positiv erindring har jeg også lavet en “positiv portefølje”, hvor jeg samler i en mappe med mine udtagelser fra arbejdspladser og julekort fra mine tidligere arbejdspladser og fra mine veninder. Denne øvelse er bl.a. med til at give mig selvtilllid, selvværd, øger mit positivitet og giver mig glæde og lykke.

I den bedst mulige jeg-øvelse opfordrer forskeren Loura King til at skrive om et muligt “”fremtidigt jeg”. Jeg forestiller mig ud i fremtiden, at det går mig godt i mit arbejdsliv og i mit privatliv, hvor jeg bliver mødt med anerkendelse, respekt, et smil, er glad og lykkelig og trives. Jeg har det godt, og mine omgivelser har det godt, og de trives.

(En invitation til positiv psykologi – Viden og værktøj til professionelle af Robert Biswas-Diener, s. 61 – 73).

Håb og optimisme som værktøj:
Optimitisk syn er med til øge muligheden for succes. “Undersøgelserne viser, at folk, der nærer håb om at få succesrige resultater i fremtiden, sandsynligvis vil arbejde hårdere for at opnå disse resultater og bliver ihærdigt ved, selv når opgaverne er vanskelige” (Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s.119). Som Martin Saligman siger: “Det er håb, som får os igennem mørke tider og hjælper os frem mod de mål, vi tragter mest efter” (Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s.119).

Gennem den amerikanske psykolog Martin Seligman´s teori om håb, og ved hjælp af den afdøde psykolog Rick Snyder, som har udviklet og arbejdet med håb – teorien, har jeg fået en håbefuld indstilling i mit arbejdsliv og i mit privatliv.

Håb teorien er tilstede ifølge Snyder, når der er tre betingelser til stede som mål – tænkning (at arbejde sig hen til målet), vej- tænkning og handlings – tænkning (selvtillid) ((Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s.124).

I min mål – tænkning laver jeg en mål beskrivelse:”Hvad er vigtigst at nå af arbejdsopgaver i løbet af aftenen?”. Ved hjælp af mål – tænkning strukturer jeg min arbejdstid. Mine mål er specifikke, målelige, opnåelige, realistiske og tidsafgrænsede ( SMART – mål eng. specific, measurable, attainable, realistic and timelined). Forskningen viser, at sætte realistiske mål er med til fremme, øge og give trivsel (Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s.124).

Vej-tænkning er en “kreativ problemløsning”. Ifølge Snyder er optimiske mennesker, de mennesker, som kan se og finde flere veje til at nå sit mål på trods af forhindringerne. Jeg har lært og lærer stadig at finde nye kreative løsninger for at gøre fremskridt på mit arbejde som social og sundhedsasssitent, selvom jeg oplever forhindringer undervejs (Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s.125). For at være løsningsfokuseret tænker jeg på i den givne situation, som Martin Saligman spørger/siger:”Hvad kan du ellers gøre. Hvad har andre gjort for at overvinde denne situation?”Øvelse: Jeg tænker på tre forskellige ting, som jeg kan gøre for at løse det problem/den udfordring, som jeg står overfor i mit arbejde: Jeg har mulighed for at give arbejdsopgaven videre til nattevagterne. Der er en mulighed for, at jeg kan skrive i systemmet, om dagvagterne vil kigge på denne arbejdsopgave. Jeg har mulighed for at ringe til aftensygeplejersken og spørge, hvad jeg gør med denne problemstilling/arbejdsopgave/udfordring. Denne øvelse har hjulpet mig til at kunne se flere veje for at kunne håndtere situationen. Denne øvelse lærer mig i at være en kreativ vej-tænker “en kreativ problemløser”,

Handlingstænkning er den sidste aspekt i håb – teorien og ifølge Snyder selvtillid, hvor personen tror, at personen er i stand til at nå målet. “Folk vil være mere optimistiske med hensyn til at nå deres mål, hvis de har tillid til deres egne evner” ” (Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s.129). Jeg får troen på mig selv, og hjælper mig med at bevare min tro på, at det skal nok lykkes, og at jeg når mine mål.

Ved hjælp af denne metode, kan jeg nå mine personlige og selv – konkordante mål, inden jeg får fyreaften, og det giver mig glæde, tilfredshed og et smil på læben under mit arbejde og på vej hjem fra arbejde. Det er med til at jeg får ro på tingene, og kan sove godt om aftenen.

Hvis jeg bliver forhindret i mine arbejdsopgaver – i mine mål af mine kollagaer, som har brug for min hjælp, af pårørende, som har behov for at snakke og af udfordringerne, som kommer i løbet af aftenen – tænker jeg vej -tækning. Jeg laver mine arbejdsgaver, så snart jeg får/har tid og el. giver dem videre. Jeg bruger handlings-tænkning, hvor jeg tænker på min tidligere sejre, og hvad jeg har lært af dem. Min tidligere sejre er bl.a. med til styrke min følelse af min effektivitet på mit arbejde (Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s.130).

Min motivation for mit arbejde er, at jeg kan lide at hjælpe, lytte, være omsorgsfuld og være tilstede for andre mennesker.

Min medkollaga som er social og sundhedshjælper på den anden afdeling, og har 8 bebeoer, som hun passer, kommer tit for at spørge, om jeg har brug for hjælp. Jeg anerkender hendes styrker og succes ved at sige det til hende både mundtligt og skrifligt via TeamEffekt, hvor hun får et skulderklap for hendes hjælp, og til jul får hun et takkebrev og en julegave af mig. Min medkollaga takker både mundligt og skrifligt via TeamEffekt på arbejde. Min medkollaga skriver i TeamEffekt:”Tak for venlighed, smil, et godt samarbejde og for faglig ros”.og giver mig et skulderklap gennem TeamEffekt. Det er dejligt, at vi trives, har det godt sammen, et godt samarbejde med forståelse, respekt og anerkendelse.

Den autentisk lykke og trivsel:
Den amerikanske psykolog “Martin Saligman” i positiv psykologi fortæller, at “lykke” ikke er kun, det vi vælger.”Lykke” hører også til godt humør og smil. (Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s.101. 2. sidste afsnit). Martin Saligman snakker om den autentisk lykke dvs., man vælger for dets egen skyld. Teorien om autentisk lykke deles i tre elementer: Det første element er positiv emotioner, som er det behagelige liv f.eks. nydelse, varme og tryghed. Det andet element er engament, som er det engagerede liv, hvor flow – tilstanden er tilstede (Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s.102). Det tredje element er meningsfuldhed, som er det der giver mening og formål i livet (Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s.103). “Teorien om autentisk lykke er et forsøg på at forklar en virkelig ting – lykke – som er defineret med livstilfredshed…” . (Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s.105. Sidste afsnit. L. 5-7).

Ved hjælp af denne teori er jeg blevet opmærksom på, at jeg har et tilfredsstillende liv. Jeg har varme, kærlighed og social og økonomisk tryghed i mit liv. Jeg er i flow med mit arbejde som social og sundhedsassitent, hvor jeg kan lide at hjælpe beboerne og mine arbejdskollagaer på plejehjemmet. Mit arbejde som social og sundhedsasssitent giver mig mening og formål i mit liv: Jeg kan lide at hjælpe andre mennesker, som har brug for min hjælp og støtte. F.eks. giver det mig et godt humør og smil at hjælpe andre mennesker. Jeg bliver lykkelig.

Tidligere indenfor positiv psykologi er lykkebegrebet brugt som et overbegreb. I dag bliver defination på lykke brugt som trivsel (eng. well-being, oversættes med velbefindende og velvære) (Positiv psykologi og arbejdsglæde s. 124)

Teorien om trivsel:
Martin Seligman fortæller om sin trivselsteori PERMA under min rejse i positiv psykologi.

De fem elementer i Seligmans teori om trivsel består af positiv emotion (P), engagement (E), positiv relationer (R), mening (M) og at præsstere (A), som giver mig viden og forståelse for at, der er forskellige måder at opnå trivsel på.

Den positive emotion (P) er en hjørnesten i trivselsteorien, hvor livstilfredshed og lykke er underelementer under positiv emotion.

Engagement (E) er subjektivt ligesom positiv emotion, hvor Martin Seligman spørger:”Gik tiden stå for dig? Var du fuldstændig opslugt af opgaven?Glemte du dig selv?”. Som social og sundhedsassistent tænder jeg for musikken til de ældre mennesker, når jeg møder på arbejde ca. midt på dagen og tilbereder deres aftensmad, mens beboerne og jeg hører på musikken. Under tilberedelse af aftensmaden går tiden i stå for mig i et kort øjeblik, jeg har ingen bekymringer og synes, at det er én af de hyggelige stunder i mit arbejde på plejehjemmet. Når jeg holder pause med min arbejdskollaga fra den anden afdeling, har vi en god og hyggelig samtale, i det øjeblik føler jeg også, at tiden går for en stund i stå for mig. Når jeg og bebeoerne sidder og hygge snakker eller ser fjernsyn sammen, oplever jeg at tiden for en stund går i stå for mig.

Engagement og positiv emotion er med til at give trivsel (Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s.107).

Positive relationer (R) og venlighed: Positive relationer er den femte grundelement i trivsel. Positive relationer er med til at give og øge trivsel. (Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s. 111). Jeg har en positiv relation til min arbejdskollaga. Vi laver kaffe til hinanden. Vi holder pause sammen. Min medkollga laver suppe og æblekage til mig. Vi snakker om mange gode ting, giver hinanden støtte og opbakning og hjælper hinanden på arbejde.

Mening (M) er det tredje elemenet i trivselsteorien. Jeg føler en mening med mit arbejde som social og sundhedsassistent. Jeg føler, at jeg gør en forskel, noget godt for de ældre mennesker på plejehjemmet. De ældre mennesker, smiler, når jeg kommer på arbejde, og fortæller, at de er glade for mig. Nogle aftener får vi et grin, og de spørger, om jeg kommer imorgen igen. Jeg spørger mine medkollagaer, om de har brug for min hjælp. De bliver glade, når jeg har hjulpet dem, og jeg bliver glad.

Det giver mig en mening at hjælpe og være tilstede for andre mennesker. Det giver mig glæde, lykke og energi, og giver mig en oplevelse og følelse af trivsel på mit arbejde.

At præstere (A): Ifølge Seligman gør man det for dets egen skyld (mening og positiv emotion, det meningsfulde liv og det behagelig liv) (Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s.108).

Én af de historier i positiv psykologi, som er mit hjerte nær, er historien om sin mor og venlighed, fortalt af Martin Seligman´s ven professor i medicinsk humoniora Stephen Post (Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s.111, 3. afsnit. L 3-7). Forskerne har fundet ud af via deres tester og øvelser, er venlighed med til give/øge trivsel.

Øvelsen i venlighed, at finde på noget helt uventet at gøre nu eller imorgen, og lægge mærke til hvad der sker med ens humør (Martin Seligman. At lykkes. – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel s.111).Jeg har valgt at gøre mellem 1-3 uventet ting i mit liv både på arbejde og i mit privatliv. Jeg har fx tilbudt min arbejdskollaga at gå ned til genbrugsforretningen og aflevere hendes dvder, at gøre rent og ordne have hos mine forældre, at købe en gave til min nierce på 1, 5 år, at passe min nierce og købe en afskedsgave og skrive et takkekort til min medkollaga (vikar), som jeg har haft mange gode oplevelser og faglige samtaler med på arbejde.

VIA – testen som værktøj i trivsel:

Styrker

VIA er udarbejdet af positiv psykologi forskerne Christopher Petersson og Martin Saligman. VIA står for Values in Action. Redskabet er webbaseret, og er gratis (En invitation til positiv psykologi – Viden og værktøj til professionelle af Robert Biswas-Diener, s. 104).

VIA-testen er et meget godt og brugbart værktøj. Ved hjælp af VIA – testen er jeg blevet opmærksom og bevidst om mine styrker. Jeg vælger én eller to af mine stærke sider og bruger dem som værktøjer i mine udfordringer/i mit liv og spørger mig selv: “Hvordan kan min stærke side hjælpe mig i min nuværende situation?” (En invitation til positiv psykologi – Viden og værktøj til professionelle af Robert Biswas-Diener, s. 19, 1. afsnit. L.13-14.)

Jeg har anbefaldet VIA-testen til min medkollaga som er social og sundhedshjælper på plejehjemmet, til min veninde som er social og sundhedsasssitent, og jeg har skrevet om mine styrker i mit CV, om hvor og hvordan jeg kan bruge mine styrker i mit arbejde som social og sundhedsassistent, og har givet eksempler. Jeg har også skrevet i mit CV, at VIA-karakterstyrketesten kan tages på www.viastrengths.org

Via VIA – testen har jeg fået mulighed for at være opmærksom, bruge og udvikle mine styrker, og VIA – testen er med til at øge min selvtillid, mit selvværd, giver mig glæde, tilfredshed, og hjælper mig til at trives på min arbejdsplads, og giver mig mulighed for at hjælpe mine medkollagaer og veninder. VIA – testen giver mig også energi og troen på mig selv, og positive tanker som fx: “Jeg kan godt. Det skal nok gå”, og hjælper mig med at være kreativ i min måde at tænke og handle på i mit liv.

Kombination af min optimal funktion (brug af mine styrker) og trivsel er i positiv psykologi: at blomstre (eng. flourishing). Jeg føler, at jeg blomstrer, folder mine vinger ud og træder i karakter (Positiv psykologi og arbejdsglæde s. 124) mod solen, som er næring for mig. PERMA er med til, at jeg kan bruge mine styrker, udvikle mig, og bidrager til min arbejdsglæde og trivsel (Positiv psykologi og arbejdsglæde s. 125).

Flow

Jeg er begyndt at gå ind til togstation. Det tager 30 minutter på fods. Når jeg går, går jeg forbi skoven. Jeg oplever for en stund, at jeg glemmer tiden. Jeg oplever, at jeg “glemmer” mine bekymringer i livet for en stund. Som er for mig et magisk øjeblik. I følge ungarsk-italiensk-amerikansk psykolog Mihaly Csikszentmihalyi, flowteoriens skaber, er koncentration så meget intens, at man i noget tid ikke kan tænke på bekymringer og noget udefrakommende problemmer ( En invitation til positiv psykologi – Viden og værktøj til professionelle af Robert Biswas-Diener, s. 230). Det er her, hvor jeg oplever en pause fra alt. Jeg er begyndt at gå meget, hvor jeg oplever en anden form for ro, afslappelse, glæde og lykke, mens jeg går, og når jeg er kommet hjem fra min gå-tur. Jeg arbejder hen mod at fylde min flow konto op med forskellige aktiviteter som fx. at passe min nierce (gå ture med hende og lege med hende), gå alene og cykle i meget lange udstrækninger og fastholde motion på mit arbejde. Jeg føler også, at jeg er i flow, når jeg læser positiv psykologi og laver øvelserne. Jeg glemmer tidsfornemmelsen og mig selv.

Forskningen viser, at flowskabende aktiviteter kan udvikle bl.a. associationer, kreativitet, ny indsigt og forståelse (En invitation til positiv psykologi – Viden og værktøj til professionelle af Robert Biswas-Diener, s. 232).

Mindfulness

Mindfulness virker, og er blevet videnskabelig bekræftet. Effekten i mindfulness stiger over tid, og forståelsen og erfaringerne fås gennem tiden (Grundlæggende om meditation, s.63). Mindfulness handler om at være tilstede i nuet – ikke at være i fortiden eller i fremtiden men om tilstedeværelse i nuet.

Det kan være svært og udfordrende i at være i nuet, og er ikke altid lige nemt og sjovt at være tilstede i nuet med mine bekymringer, negative tanker:”Hvorfor skal tingene altid være sådan, kan det ikke være anderledes. Det her skal bare overståes. Hvorfor er det altid mig, der skal gøre det osv”

Jeg lærer gennem meditationsøvelserne at være venlig og ikke fordømmende overfor min negative tanker som fx “jeg er ikke god nok. Det går ikke . Jeg kan ikke osv.”. Jeg lærer også ikke være fordømmende over for min situation og overfor andre mennesker: “Det er også altid mig, der skal gøre det. Han/Hun kan ikke lide mig osv.”

Mine sanser er mere åbne, og jeg lærer at få/have fokus på nuet. Jeg kan se, smage, lytte, mærke eller dufte det øjeblik, som jeg er og befinder mig i. Jeg er opmærksom på, hvilke tanker, der går gennem mit hoved, hvilke følelser jeg har, og hvad der sker i min krop.

Gennem mindfulness lærer jeg at være tålmodig. Jeg lærer i at være i den svære situationen uden at forsøge at løbe fra den. Nogen gange kan det være ubehageligt at være i nuet. Jeg øver mig i at være tilstede i nuet (Grundlæggende om meditation, s.64).

“Loving Kindness meditation” (Læringsfil), hører jeg, inden jeg går i seng også, når jeg er kommet hjem fra arbejde. Denne meditationsøvelse lærer mig noget nyt, for hver gang jeg hører øvelsen. Mit mål og plan er at træne mindfulness to gange i ugen, 10-20 minutter i minumum i 21 dage. Jeg vil finde 1-3 mindfulnessøvelser (Grundlæggende om meditation, s.65). Der er gode meditationsøvelser i mappen “Basismeditationer” på s. 67 og på s. 68, som jeg bruger.

Via mindfullnes øvelsernerne lærer jeg at være opmærksom på mine “vurdende og bedømmende tanker”, at smile og være medfølende. Øvelserne gør mester.Ved hjælp vejrtrækningsøvelserne lærer jeg at flytte fokus fra negative og bekymrendede tanker til mit åndedræt, og lærer at bevare roen i øjeblikket i situationen (Medfølelse og mindfulness af Paul Gilbert, s. 74-76). Jeg øver mig i vejrtrækningsøvelserne, når jeg er alene, fra og til arbjede, ved mine gå-ture, i bus, i tog og i bil.

Når jeg er i en (ny) svær situation på arbejde, bruger jeg vejrtrækningsøvelser, hvor jeg starter med at trække vejret dybt helt ind til maven og puster langsomt ud. Jeg bruger også vejrtrækningsøvelser, inden jeg starter på mine arbejdsopgaver foran computeren.

Jeg og min medkollaga fra arbejde bruger vejrtrækningsøvelser i vores pauser, hvor vi trækker vejret helt dybt ind i maven, og puster langsomt ud. Vi bruger også vejrtrækningsøvelser når, vi arbejder hver for sig på hver sin afdeling både i svære situationer og, inden svære situationer opstår. Vi oplever, at vi får en fornemmelse af ro i tankerne og i kroppen.

I min sansefokuseringsøvelse bruger jeg en sten, hvor jeg undersøger dens overflade og mærke følelsen af at have den i min hånd og putter den i min jakkelomme eller i min bukserlomme. Min opmærksom og koncentration bliver afledet, og mine bekymringer og negative tanker er der ikke plads til.

Mindfulness er mange ting for mig. Jeg oplever mindfulness i mange aktiviter fx., når jeg farvelægger mandales for voksne og Hemliga trädgården af Johanna Basford, oplever jeg, at jeg er i flow, hvor jeg “glemmer” mig selv, og har ingen tidsfornemmelse..Når jeg iagttager månen, himlen, stearinlyset, planter, træer, marker, stranden, vandet, søer, at gå en tur, cykle osv., føler jeg også mindfulness og, at jeg er i flow. Det giver mig ro i mine tanker, ro i min sjæl og ro i min krop.

Jeg bruger mindfulness øvelserne som forebyggende, når jeg har det godt, og når jeg har det mindre godt, bruger jeg også meditationsøvelserne. Mine mantaer er: ro, kærlighed og afslappelse. For mig er mindfullness personlig medicin – en modgift overfor negative, bekymrende og fordømmende tanker.

Der er forskning på, når sindet er i form, kan det bedre beskytte mod psykiske og fysiske sygdomme ved hjælp af mental fitness træning som fx mindfulness.

Mindfulness (oversat til bevidst nærvær) kan virke som beskyttelse mod tilbagefald til fx depression ( psykisk sundhed kan trænes af Ebbe Levendt, autoriseret psykolog og master i anvendt positiv psykologi, Center for Positiv psykologi, s. 1).

KRAM

Der er videnskabelig forskning omkring, hvad der holder og gør mennesker sunde, raske og robuste (Det dobbelte KRAM, s. 11). KRAM er et sundhedsfremmende begreb.som handler om at fremme det enkelte menneskes sundhed og trivsel. KRAM består af: Kost (K). Rygning (R) Alkohol (A) og Motion (M) Motion handler om træning og bevægelse.

Kost (K): Via de ti kost råd (www.altomkost.dk) lærer jeg, og øver mig i at have en sund og varieret kostvane, og drikker 1,5 liter væske om dagen. Førhen drak jeg mindre væske og mere sodavand,, og spiste en del søde sager. Jeg har en sød tand. I dag spiser jeg med måde.

Jeg og min søster har lagt forskellige frugter i den nederste skuffe i køleskabet både hjemme hos mine forældre og hjemme hos min søster. Når min nierce på 1, 5 år siger “mama”, betyder det “Jeg vil have noget at spise”. Istedet for at give hende en kiks, går jeg og min nierce sammen hen til køleskabet. Min nierce ser og mærker på de forskellige frugter. Det ender med, at hun vælger en spændende frugt, som hun spiser. Idag er hun glad for frugter. Jeg vil lave en kreativ frugtpose til hende.

Når min nierce på 1, 5 år leger, laver jeg en frugttallerken med forskellige frugter til hende, som hun spiser af. Jeg laver sjove ansigter med frugter, som hun smiler og griner af, og spiser. Nogen gange spiser jeg med, og vi hygger os.

Rygning (R): Rygning frarådes ifølge sundhedsstyrrelsen. Jeg ryger ikke, og motiverer min far med at skære ned på hans cigaret forbrug. I dag ryger min far ikke så meget, som han engang gjorde, og har besluttet sig at holde helt op med at ryge.

Alkohol (A): I følge sundhedsstyrrelsen anbefales alkohol at blive indtaget med føde. Jeg har ikke en stor alkohol forbrug.

Motion (M): Sundhedstyrrelsen anbefaler fysisk træning/motion mindst to gange om ugen af 20-30 minutters varighed til voksne mellem 18 til 64. 30 minutter fysisk træning kan opdeles, så hver aktivitet varer i 10 minutter (https://arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-sundhedsfremme/krams-faktorerne). For børn er fysik træning i 60 minutter. Motion er bl.a. forebyggende mod stress, og brænder stresshormonerne (Forebyg stress – styrk trivslen, s.213).

På mit arbejde går jeg til motion en gang i ugen, inden jeg starter på min arbejdsdag. Ved hjælp af motion bliver min tanker afledt. Jeg har mindre spændinger i mine skuldre og i min nak, og har mindre hovedpine.

Jeg har valgt at gå en tur på mellem 30-60 minutter ude i skoven 2 gange i ugen. Jeg bor i nærheden af naturen. Jeg tager både alene, sammen med min veninde og min familie til forskellige naturområder. I en af naturområderne er der ænder og en legeplads, hvor jeg, min mor, min søster og min niece på 1,5 år tager hen. Det er både hyggeligt og sjovt. Vi får nogle gode oplevelser og masser af motion.

Søvn står ikke i KRAM faktorene, men er ligeså vigtig som de 10 kostråd og motion. Søvn har betydning for helbredet, psykisk velbefindende og trivsel. For at forbedre mit søvnkvalitet hører/laver jeg mindfulness, drikker kamillethe, og sørger for at mit soveværelse er ryddet op,gjort rent, og er mørkt. Jeg har også købt en sovemaske til mig selv.

Ved hjælp af KRAM lærer jeg at passe godt på mig selv. Jeg gør noget godt for mit helbred og for min krop. Jeg kommer både fysisk og psykisk i god form. Jeg har mindre muskel spændinger, mindre hovedpine, og føler, at mit humør bliver bedre/godt.

Jeg motiverer, hjælper og støtter mit netværk med at integrere motion og de ti kostråd i deres liv.

Anerkendende arbejdesplads

Vi konstruerer selv: Måden vi tænker og taler om vores arbejdsplads, os selv og hinanden er med til at konstruere den virkelighed, vi lever i.. Jeg føler og ønsker at skabe og være i en anerkende arbejdsplads, hvor lederen slipper anerkendelsen løs.

Pygmalion-effekten siger: jo mere vi fokuserer og taler om vores ønsker, håb og drømme, jo større er sandsynligheden for at få dem levendegjort. Det vil jeg gøre gennem TeamEffekt. Jeg vil beskrive, hvor meget ekstra arbejdsopgaver fylder i min arbejdsdag for at blive set og hørt. Jeg vil gøre ledelsen opmærksom på, når der ikke er ekstra arbejdsopgaver om aftenen, er der mere og bedre tid til den enkelte beboer, som bl.a. har behov for at få en snak.

Ligesom mad, vand, motion og søvn nærer kroppen, næres personligheden gennem opmærksom, påskønnelse og feedback fra lederen og fra kollegaerne. “…det fundamentale i al kommunikation er at vove sig frem og blive imødekommet…” Når jeg har en samtale med lederen omkring,hvordan jeg har det på min arbejdsplads med hensyn til mine arbejdsopgaver og trivsel, vil jeg være opmærksom på måden, jeg tænker, siger og spøger, da min måde er afgørende for, hvilke svar jeg får af min leder( Slip anerkendelsen løs! Apprectiative Inquiry i organisationsudvikling af Mads Ole Dahl, Solveig Hansen, Vibeke Bastide, Bente Lynge og Frank Iversen, kapitel 1)

” Det er som regel ikke aldrig problemet, der er problemet, men det er måden, man tænker om problemet, der er problemet” af Michael White ( Slip anerkendelsen løs! Apprectiative Inquiry i organisationsudvikling af Mads Ole Dahl, Solveig Hansen, Vibeke Bastide, Bente Lynge og Frank Iversen, kapitel 4). For mig er denne sætning af Michael White en læresætning. Jeg har skrevet den ned på et stykke papir, og har den både i min taske og i min lomme.Ved hjælp af denne læresætning bliver jeg klædt på for at imødekomme udfordringerne.

Jeg vil være med til at initiere den gode trivsel på mit arbejde ved at skrive om mine oplevelser og følelser i TeamEffekft, og jeg vil også snakke personligt med lederen om, hvordan min arbejdsdage er/bliver, når der er ekstra arbejdsopgaver. TeamEffekt er et effektivt redskab hvori, der kan skrives til den enkelte medkollaga, leder og hele gruppen. Der kan sendes skuldreklap, som er med til øge trivslen.

Stress

Hvordan skal jeg håndtere min situation under pres? Hvordan kan jeg forebygge og håndtere stress? (Forebyg stress – styrk trivslen, s.202).

Måden jeg tænker på udløser en stressreaktion i mig. Jeg lærer at tænke anderledes, som Pippi Langstrøm siger:” Der har jeg ikke prøvet før, så det tror jeg nok, jeg kan finde ud af” (Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed af Frans Ørsted Andersen og Nina Hanssen, s. 257).

Øvelsen “undgå unødig bekymring”, bruger jeg, når jeg er presset og bekymrer mig om mine ekstra arbejdsopgaver, om jeg når dem. Øvelsen hjælper mig med at tænke anderledes om min situation, og det hjælper at tænke anderledes. Det gør en forskel. Jeg får ro på (Forebyg stress – styrk trivslen, s.215).

“Haster-/haster ikke modellen” er også et godt værktøj (Forebyg stress – styrk trivslen, s.217). Hvor jeg har kopieret modellen til lommestørrelse, og har lamineret den, og bruger modellen, inden jeg starter på mine arbejdsopgaver. Ved hjælp modellen finder jeg ud, hvad er vigtig at nå, og hvad er mindre vigtig af mine arbejdsopgaver.

Modellen “Håndtering af stress” (Forebyg stress – styrk trivslen, s.218) er også et fantastisk redskab, som jeg bruger. Jeg lægger en plan for mine arbejdsopgaver. Jeg fortæller min medkollaga, at jeg ikke kan komme til fælles pause, når jeg har skriveopgaver. Vi rykker vores fælles pause til et senere tidspunkt i løbet af vores vagt. Andre dage kan jeg også finde på, at holde pause, inden jeg skal gå i gang med det store skrivearbejde.

Øvelsen: “Fødderne i gulvet” er én af mine farvorit øvelser til at få ro på mine tanker og slappe mentalt af (Forebyg stress – styrk trivslen, s.222).

Øvelsen: “Træk vejret” og “Bølgen” (Forebyg stress – styrk trivslen, s.222) bruger jeg i min pressede situationer, og når jeg er mindre presset.

Øvelserne bruger jeg både på arbejde og da hjemme. Jeg bruger øvelserne, inden jeg tager på arbejde, og efter jeg er kommet hjem fra arbejde.

Slutning af min opgave skrivning

Min rejse gennem positiv psykologi har været meget lærerig og spændende med teorierne og øvelserne. Jeg lærer og erfarer ved hjælp af teorierne og øvelserne: At øvelse gør mester og, at arbejdet gør søvnen sød. Jeg er meget taknemmelig for at lære og læse om positiv psykologi. Teorierne og øvelserne i positiv psykologi er med til at udvikle mig, lærer mig at være i nuet, er med til at give mig håb, motivation, et meningsfuldt og rigt liv.

Tusind tak.