Anja

Det er som om det hele åbner op for noget nyt, men det kan måske også være fordi jeg lader mig selv åbne op for nye muligheder – og netop denne bevidsthed fik jeg trænet ved At Work Skolen.

Læs om Anja der er passioneret omkring Mindfulness!

I 2007 stiftede Anja for første gang bekendtskab med mindfulness, hvilket blev rejsen på en stadig eksisterende begejstring og lidenskab.

Anja fortæller:

”Efter mit første mindfulnesskursus blev jeg meget interesseret og begyndte selv i praksis at anvende mindfulness. Noget tid efter modtog jeg et brev fra At Work Skolen og påbegyndte i foråret 2011 kurset som Mindfulness Instruktør. Jeg blev undervist af Rodrigo og han havde bare et fantastisk nærvær og rummelighed,” fortæller Anja og fortsætter: ”En del af kurset går bl.a. ud på, at anvende den nye teori i praksis og for at opnå øvelse og erfaring inviterede jeg venner og familie til en rundkreds hjemme i min stue. Nogle havde desuden medbragt naboen og personer som jeg ikke kendte, hvilket åbnede op for et netværk som har været uvurderligt.”

Anja er oprindeligt uddannet socialrådgiver og har efterfølgende taget en 3-årig Diplomuddannelse i Børn og Unge. Desuden er hun i gang med sit 4. og sidste år på ID-psykoterapeutuddannelsen som hun afslutter i dette efterår. Kurset som Mindfulness Instruktør afsluttede Anja i sommeren 2011.

Anja fortæller:

”I januar 2012 startede jeg op med at tilbyde et 8 ugers mindfulnessforløb. Mit hold kunne maksimalt bestå af 15 kursister og inden jeg så mig om, var dette hold allerede fyldt op, og jeg måtte få endnu et hold op og køre. På dette tidspunkt havde jeg sagt mit socialrågiverjob op, så jeg havde kun disse mindfulnessforløb samt klienter i terapi. Og jeg brugte næsten en uges forberedelse til hver aften, for alt var jo nyt – men det gik jo og jeg er vokset med opgaven lige siden og gør det stadig.” Og Anja uddyber: ”På baggrund af At Work Skolens Mindfulness Instruktør og min tidligere samt nuværende uddannelse har jeg også kunne arbejde som Mindfulness Instruktør hos Quick Care, hvor jeg i et halvt år underviste ledige på sygedagpenge i mindfulness og derudover har uddannelsen og min baggrund givet foredragsmuligheder om mindfulness i bl.a. fængsler og kommuner.”

Der sker meget når man møder folk, man udvikler sig og hjælper andre til at udvikle sig. I mine forløb spørger jeg aldrig ind til hvad folk er, for vi mødes i det mindfulde rum. Jeg lærer desuden mine kursister at de ikke må dømme – for der er ikke noget der er rigtig og forkert. Og det er lige netop hvad mindfulness handler om – at acceptere nuet, både det behagelige og det ubehagelige for livet rummer begge dele.  Vi kan ikke ændre noget, som ikke er blevet bevidstgjort. Først når vi er bevidstgjorte har vi mulighed for forandring, og først dér kan vi ændre på vaner og mønstre samt på stress, depression, vægt, angst, tankemylder osv. Noget af det vigtigste for mig er at hjælpe mennesker til at indse at de skal være den bedste udgave af dem selv. For hvem kan vi ellers være?”

Og Anja oplever en del som følge af sin åbenhed: ”Jeg følger meget det der sker, for hvorfor sige nej til nye muligheder, det kan godt være man skal ud og bryde grænser, men det kan nogle gange føre til noget man ikke lige havde forventet. Eksempelvis blev jeg ringet op af en af mine kursister, som ville høre om jeg evt. ville lave en CD sammen med ham. Så jeg begyndte jeg at indtale Mindfulness øvelser, hvilket jeg brugte rigtig meget tid på, men som også blev en proces i at lære at lytte til sin egen stemme og en bevidsthed om hvordan jeg guider.”

”Og på grund af mindfulness er jeg også begyndt på noget helt nyt og spændende. Jeg har nemlig mødt en operasanger fra Det Kongelige Teater, hvor jeg er kommet i træning. Her får jeg rigtig meget fokus på stemmen og hvordan jeg udtrykker mig ved min tale samt mit åndedræt, hvilket er en helt ny dimension. Det er som om det hele åbner op for noget nyt, men det kan måske også være fordi jeg lader mig selv åbne op for nye muligheder – og netop denne bevidsthed fik jeg trænet ved At Work Skolen.”

Og Anja får kun positiv feedback på sine mindfulnessforløb: ”Jeg oplever utrolig mange succeshistorier og får mange positive tilbagemeldinger. Og flere kursister kører adskillige kilometer for at komme til et mindfulnessforløb hos mig. Desuden er nogle af de første kursister begyndt at komme igen, hvorfor jeg nu har valgt at lave et ugentligt fortsætterhold – som allerede blev fyldt op på få dage.”

Anjas første CD : ”Mindfulness – enkelt og effektivt”

Mandag d. 26/8 2013 udkom Anjas første CD : ”Mindfulness – enkelt og effektivt”  som i første omgang kan købes ved henvendelse til Anja. CD’en indeholder fem grundøvelser, heriblandt 40 minutters kropsscanning samt en 8 siders booklet  med en beskrivelse af alle øvelser samt en intro til Mindfulness, så det er enkelt og effektivt at komme i gang.

Vi ønsker Anja al held og lykke med hvad fremtiden vil bringe!

Du finder Anja Facebookside her: https://www.facebook.com/ladefogedvision.dk

Læs om kurset her