Bliv Slankekurs Rådgiver

– I samarbejde med Per Brændgaard

At Work Skolen tilbyder i samarbejde med Per Brændgaard et kursus til Slankekurs Rådgiver.

Tilmeld dig kurset

Per Brændgaard har tidligere udviklet små skridt-metoden og kurset til vægtstoprådgiver i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt. Slankekurs er den mere avancerede udgave af ’små skridt’. Kurset er opdateret med den sidste nye viden om, hvordan små skridt leder til varigt vægttab – og præcis hvor mange kilo man vil tabe som følge af forskellige små skridt.

Det er en forudsætning, for at kunne tage kurset, at du har en uddannelse som kostvejleder eller en mellemlang videregående uddannelse, der omfatter grundlæggende ernæringslære og kostråd efter evidensbaserede principper.

På kurset lærer du at rådgive mennesker med overvægt til at opnå et sundt og stabilt vægttab ved hjælp af 12-trins-metoden. Metoden er beskrevet i bogen ’Slankekurs’. Det er en holistisk slankeguide, der ud over de 12 trin også indeholder 55 forskellige veje om spisning, drikning, bevægelse og livet i øvrigt. Der er både ydre og indre veje.

På kurset lærer du at bruge metoden i praksis med særligt fokus på personlig vejledning. Du lærer at hjælpe klienter til at omsætte de 12 trin til konkret og realistisk handling i hverdagen. Du finder den rigtige holdning som rådgiver, og du udvikler dine evner som ”detektiv”, der finder frem til, præcis hvilke af de mange mulige veje, der er relevante for den enkelte. Undervejs vil du også komme til at arbejde med dig selv og dine egne vaner.

Kurset består af E-learning, opgaver, networking og klientarbejde med supervision. Kursusbevis udstedes ved bestået online test.

Pris kr. 3.995,- inkl. materialer, herunder bogen Slankekurs af Per Brændgaard.

Kursusindhold:

20 lektioners E-learning.

  • Forskning om vægttab og sundhed
  • De to slankestrategier: slankekur og slankekurs
  • Aflæring af slankekur – indlæring af slankekurs
  • 12-trins-programmet
  • De 55 veje til vægttab
  • Små skridt-metoden
  • Metoder til at øge opmærksomhed og selvudlevelse
  • Din rolle som rådgiver (og faldgruber)
  • Din værktøjskasse (rådgivningsmetoder og teknikker)
  • Praktisk træning af samtaler og forløb med klienter
  • Afprøvning af Slankekurs-metoden på egen krop (hvis nødvendigt)