Bliv Body Language Practitioner

Hvordan kan du bruge dit kropssprog til at kommunikere mere kraftfuldt? Eller til at skabe relationer og tillid?

Datoer, hold og tilmelding

En større bevidsthed om kropssproget kan bruges i alle situationer

Kropssproget er et særdeles betydningsfuldt element i vores kommunikation, og vi kan opnå meget ved at arbejde målrettet med vores eget kropssprog, samt med vores læsning af andres kropssprog.

En større bevidsthed om kropssproget kan bruges i alle situationer. Du kan for eksempel bruge det til at skabe et positivt indtryk, til at opnå andres tillid, til at kommunikere mere kraftfuldt og effektivt, eller til at fremstå mere selvsikker i arbejdsmæssige og sociale situationer.

body language practitionerVed at arbejde med dit eget kropssprog, vil du kunne forbedre din personlige performance og gennemslagskraft og ligeledes kunne bidrage til øget kvalitet i dine samtaler med andre.

Du vil også kunne bruge din viden og nærvær til at opbygge relationer og skabe trygge rammer for den professionelle kommunikation og præsentation.

Dette kursus henvender sig til alle der ønsker at arbejde målrettet med deres kropssprog, f.eks. undervisere, instruktører, konsulenter, behandlere, rådgivere, vejledere, coaches og ledere.

Du vil på kurset lære nogle grundregler samt få en række metoder og værktøjer, så du bedre kan læse andre samt styrke dit eget kropssprog og kommunikation. Kurset forløber med en kombination af teori og praksis, så du får mulighed for at arbejde med dit eget kropssprog og få personlig feedback.

Underviserne på kurset er erfarne konsulenter, som har fokus på kvalitet i anvendelighed, hvilket vil sige, at undervisningen har til formål at give dig viden, værktøjer og øvelser til at gøre arbejdet med kropssprog til en praksis i dit privatliv og arbejdsliv.

Kurset forløber over 6 uger og du skal gerne afsætte tid til egen træning i tiden mellem de 6 undervisningsgange, for at få fuldt udbytte af kurset. Kursusbevis udstedes ved fremmøde minimum 5 ud af de 6 mødegange.

Kursusindhold:

I alt 30 lektioner

  • Hvad siger du med dit kropssprog?
  • Kropssprog og kropsbevidsthed
  • Træning af nærvær
  • Skabelse af tillid og åbenhed
  • Hvad siger øjnene?
  • MET (micro expressions/ansigtsudtryk)
  • Tegn, illustrationer, regulatorer og adaptors
  • Skabelse og fjernelse af barrierer
  • Brug af berøring og spejling
  • Kropsvinkler, arm-, ben- og håndsignaler
  • Kropssprog og den professionelle samtale
  • Kropssprog og personlig performance
  • Videotræning