Bliv Certificeret Fitnessinstruktør

(Læge- og fysioterapeuteksamineret)
Her bliver du primært undervist af statsautoriserede fysioterapeuter – det er din garanti for faglighed og kvalitet.

Datoer, hold og tilmelding

https://www.youtube.com/watch?v=5347myg3yVE?vq=hd720

Godkendt af European Health and Fitness Association
EHFA-sideAt Work Skolens uddannelse til Fitnessinstruktør er akkrediteret og godkendt af European Health and Fitness Association www.ehfa-standards.eu og lever således op til Europæiske standarder for kvalitet, undervisning, fagligt indhold og eksamen for fitnessinstruktører.

Læs mere om EHFA

Uddannelsen strækker sig over 120 lektioner, hvor 50 lektioner er en kombination af træningsteori og praktisk undervisning i selve faget fitness.

Denne undervisning foregår sideløbende med basis teoriens 70 lektioner, som du kan læse om længere nede på siden.

Undervisningen bliver primært foretaget af en fysioterapeut med en god faglig baggrund og undervisningserfaring på fitnesstræningsområdet. Der kan blive inddraget gæstelærere på områder som f.eks. konditionstræning i fitnessmaskiner.

Magic fitness animationPå uddannelsen til fitnessinstruktør vil der blive lagt stor vægt på en grundig viden om bevægeapparatets funktion, da dette giver mulighed for at planlægge træningsprogrammer samt at udvælge træningsprincipper og træningsudstyr.

Der vil på uddannelsen være grundig træning i biomekanisk øvelsesanalyse udført i såvel maskiner som med løse vægte. Som instruktør skal du være i stand til at vurdere kvaliteten i den enkeltes udførsel af øvelserne, og på baggrund af dette motivere udøveren til at udføre øvelserne korrekt. Alt sammen på en pædagogisk og motiverende måde.

Vi sætter kvalitet og sikkerhed i træningen meget højt. Derfor skal du som instruktør kunne variere og progrediere træningen løbende, således at kunderne hele tiden får maksimalt udbytte og størst mulig glæde af træningen. Det er også vigtigt, at træningsprogrammerne tilpasses kundernes ønsker og behov, samt den tid, de har til rådighed.

For at kunne opfylde alle kravene til en god instruktør, består At Work Skolens fitnessinstruktøruddannelse af en teoretisk og en praktisk del. Dermed har vi de bedste forudsætninger for at give dig en god uddannelse som læge- og fysioterapeuteksamineret At Work fitnessinstruktør.

Fitnessfaget afsluttes med en delvis skriftlig og praktisk eksamen. Du vil blive eksamineret af en fitnessunderviser og af en ekstern censor, der er fysioterapeut.

Uddannelsen kræver ingen specielle forkundskaber, kun en vis portion nysgerrighed og interesse.

Anatomi_01

Basis Teori

Faget strækker sig over 70 lektioner, og giver dig den nødvendige viden indenfor basal anatomi og fysiologi, generel træningslære og generel sundhed.

Et godt teoretisk fundament er vigtigt for en dygtig instruktør, da du her får indsigt i, og forståelse for, hvordan kroppen arbejder under træning, samt hvordan det påvirker sundheden. Med denne viden, ved du ikke bare hvordan du skal arbejde med træning af andre, men ligeledes hvorfor de enkelte elementer er vigtige og skal prioriteres.

Faget basis teori afsluttes med en online certificeringstest, samt en 2 timers skriftlig eksamen. Censor til den skriftlige eksamen er læge (Cand. med.), hvilket betyder, at du efterfølgende kan benytte titlen Lægeeksamineret Fitnessinstruktør.

Uddannelsesindhold:

Basis teori

Basal anatomi og fysiologi

  • Knoglelære
  • 
Ledlære
  • Muskellære
  • Kredsløb
  • Respiration
  • Musklers navne og funktioner

Generel træningslære

  • Opvarmning
  • 
Kredsløbstræning
  • Muskeltræning
  • Bevægelighedstræning
  • Teknisk træning

Generel sundhed

  • Basal ernæring
  • Aktiv ernæring
  • Stress
  • Helbredstal
  • Motivation
  • Sundhedsmæssig betydning af fysisk aktivitet
  • Sundhedsmæssige anbefalinger

Instruktionsteori

  • Målafklaring
  • Individuel instruktion og opfølgning
  • Pædagogik og øvelseskorrektion
  • Personlig udstråling og kundepleje

Træningsteori

  • Målgrupper
  • Biomekanisk bevægelses- og øvelsesanalyse
  • Træningsprincipper for styrketræning, herunder: Individuelt øvelsesvalg og programsammensætning, træningsintensitet og -hyppighed, progression, variation, træning på motionsplan og styrketræning som supplement til anden idræt
  • Træningsprincipper for opvarmning
  • Træningsprincipper for konditionstræning i fitnessmaskiner
  • Træningsprincipper for udspænding
  • Skadeforebyggelse og løfte-bære-teknik
  • Sikkerhedsudstyr
  • Førstehjælp ved idrætsskader
  • Styrketræning for personer med rygproblemer, nakke/skulderproblemer, knæskader m.v.
  • Træningsredskaber

Praktisk undervisning

  • Forskellige former for opvarmning
  • Styrketræning for hele kroppen
  • Styrketræning med simpelt udstyr
  • Styrketræning med avanceret udstyr
  • Stræk for hele kroppen, herunder stretching
  • Konditionstræning