Datoer, hold og tilmelding | Undervisere | Brochurebestilling | Kontakt
Proces Ernæring ® | Specialer | Rigtig rabat
Uddannelse til Kostvejleder - Spørgsmål og svar
Vi har samlet nogen af de mest almindelige spørgsmål omkring vores uddannelse til kostvejleder / slankekonsulent, som du her finder svar på. Du kan læse om uddannelsens indhold, pris m.v. her.
Du er altid velkommen til at kontakte os på info@atwork.dk eller telefon 44 48 61 00.
Hvem tager typisk uddannelsen, og hvordan bruger de den?
Vores uddannelse til kostvejleder er os bekendt blevet Danmarks største, og uddannelsen bruges derfor på rigtig mange måder og i meget forskellige sammenhænge. Nogen tager uddannelsen for målrettet at starte egen klinik, nogen ønsker at arbejde som kostvejleder i f.eks. Healthcare virksomheder, fitnesscentre, spa-centre, andre vil bare gerne selv tabe sig eller bruger uddannelsen i familien, og igen andre bruger f.eks. uddannelsen som et supplement til en anden uddannelse f.eks. farmakonomer, lægesekretærer, sygeplejersker m.v.
Ovenstående er eksempler, og du er altid velkommen til at kontakte os med hensyn til, hvordan du i forhold til din situation kan få mest mulig gavn af uddannelsen.
Kan jeg tage uddannelsen ved siden af mit arbejde?
Ja, størstedelen af vores kursister læser uddannelsen ved siden af deres arbejdet, så det kan fint forenes.
Uddannelsen tilbydes enten som aftenhold i vores kursuslokaler på Frederiksberg, eller som undervisning på Internettet, så du får undervisning hjemme. Uddannelsen afsluttes altid med en eksamen på Frederiksberg, som altid ligger i en weekend.
Hvad sker der, hvis jeg bliver syg?
Det er sjældent et problem, hvis man under uddannelsen bliver syg i en enkelt uge, og det er muligt at læse op. Handler det om mere end én uge, eller om lang tids sygdom, så vil du have mulighed for at tage en personlig samtale med skolelederen, f.eks. om muligheden for at få en ”standby” plads på et senere hold, hvis der er ledige pladser.
Modtager du undervisning hjemme via Internettet, så er alt undervisning tilgængeligt døgnet rundt, så hvad du ikke taget i den uge, kan du bare hente i ugen efter.
Hvor meget tid skal jeg forvente at bruge til forberedelse/hjemmearbejde ?
Som tommelfingerregel siger vi på At Work Skolen, at man skal bruge den samme tid hjemme til forberedelse, som man bruger på skolen til undervisning. Det varierer naturligvis fra elev til elev, alt efter forudsætninger og erfaringer.
Stilles der krav til særlige forudsætninger?
Der stilles ikke særlige krav til forudsætninger i forhold til At Work Skolens kostvejlederuddannelse, så interessen er det vigtigste.
Er der mødepligt på uddannelserne, og hvad får jeg af eksamensbevis?
Der er ikke mødepligt på At Work Skolens kostvejlederuddannelse. Der er på uddannelsen tale om voksenundervisning, og vi sikrer gennem en grundig eksamen, at det nødvendige niveau er til stede, før at du kan bestå. Som uddannet kostvejleder fra At Work Skolen modtager du et eksamensbevis (uden karakter) og et karakterblad. Der medvirker en ekstern censor til eksamen, som er uddannet Cand. scient. i Human Ernæring. Såvel censor som eksaminator underskriver eksamensbeviset.
Hvorfor er det en fordel at tage uddannelse på At Work Skolen på Frederiksberg?
En stor fordel ved At Work Skolens kostvejlederuddannelse er, at du på Frederiksberg bliver undervist af en Læge, en Cand. Psyk., en Cand. scient. i Human Ernæring, en Statsautoriseret fysioterapeut, samt af en erfaren kostvejleder.
Ligeledes, så er At Work Skolen en professionel uddannelsesinstitution, der samarbejder med en lang række offentlige og private virksomheder, og hvor du oplever hurtig kundeservice og veltilrettelagt undervisning.
Hvad er fordelene og ulemperne ved at læse på Internettet?
Du kan vælge, at du enten vil tage uddannelse på traditionel vis på Frederiksberg, eller du kan læse hjemme via Internettet. Undervisning på Internettet er med lyd og billede, og minder om at sidde til en forelæsning.
Undervisningen er tilgængelig døgnet rundt, du kan tage undervisningen flere gange, og helt i dit eget tempo. Du læser på nettet i en klasse sammen med andre, der er mulighed for dialog med andre, du kan oprette spørgsmål m.v, så der er mange fordele. Den største ulempe, som vi har hørt om er, at man skal have lidt selvdisciplin og huske at gå på nettet. Når undervisningen er tilgængelig døgnet rundt, så skal man passe på, at man ikke udskyder undervisningen uge efter uge.
Hvad er dumpeprocenten, og kan man gå til reeksamen?
Vi oplever en dumpeprocent på omkring 10% på uddannelsen. Skulle det ske, at man dumper til eksamen, kan man naturligvis gå til en reeksamen, mod betaling af et eksamensgebyr. Man kan maksimalt gå til reeksamen 2 gange, så der er 3 eksamensmuligheder i alt.
Er uddannelsen anerkendt?
Ja, uddannelsen er anerkendt, særligt i sin udbredelse som gennem dens faglige niveau. Uddannelsen bruges flere og flere steder med stor succes, og med omkring 1.300 kostvejledere uddannet, så er vi os bekendt blevet den største kostvejlederuddannelse i Danmark. Uddannelsen er evidensbaseret og på et niveau, så blandt andet farmakononer, lægesekretærer, sygeplejersker, jordemødre m.v, bruger uddannelsen som efteruddannelse i deres virke som professionelle.
Hvad er forskellen mellem uddannelsen til kostvejleder og kurset Sundhedsugle?
Kort fortalt, så er forskellen på kurset til Sundhedsugle og uddannelsen til kostvejleder og slankekonsulent, at du som Sundhedsugle vil kunne give gode råd og inspiration til den sunde livsstil, hvorimod du som kostvejleder og slankekonsulent bliver i stand til at arbejde mere detaljeret og praktisk med kost og vægttabsforløb, herunder med f.eks. individuelle vægttabsforløb.
Pensum er større og niveauet er således højere på kostvejlederuddannelsen, og der afsluttes med en mere krævende eksamen med ekstern censor.
Hvordan får jeg sparring efter uddannelsen?
Vi har lavet et forum på Internettet, som kun er for dem, der er uddannet kostvejledere fra At Work Skolen. Det koster pt. 500 kroner om året at være med, og så får du adgang til et forum, hvor du kan komme i kontakt med andre uddannede, du kan rejse spørgsmål m.v, og som noget nyt har du ligeledes som medlem mulighed for at printe gratis arbejdshæfter til dine kunder.



AT WORK SKOLEN

AT WORK HEALTHCARE

INSTITUTTET FOR INDRE SUNDHED

AT WORK ACADEMY


