Datoer, hold og tilmelding | Undervisere | Brochurebestilling | Kontakt
Ernæringsspecialer | Kostvejlederuddannelse
SLANKEKONSULENTER
Marie-Louise fortæller:
Mød Marie-Louise som du måske kan huske fra programmet ”Ugen hvor kvinderne byttede mænd”, hvor hun forsøger at finde sig til rette i en familie, der stort set aldrig dyrker motion.
Marie-Louise lever og ånder for sundhed og velvære, og det er måske ikke helt forkert at kalde det for hendes passion i livet at leve sundt, imens hendes mission i livet er at hjælpe andre med en sundere hverdag.
Læs mere om hendes erfaringer med uddannelsen her
Jette Vinstrup Svendsen fortæller:
Jette Vinstrup Svendsen er uddannet Køkkenleder og Kostvejleder, hun bor i Hirtshals, er gift og har 3 børn.
Jeg valgte at tage uddannelsen til Kostvejleder, fordi jeg gerne vil have de vigtige detaljer med, når de unge kommer og spørger mig om, hvilke tiltag der kræves for at få en sundere livsstil. Som Kostvejleder kan jeg nu argumentere for mine svar i langt højere grad end før jeg tog uddannelsen. I mit privatliv bruger jeg også min nye viden forholdsvis meget, hvilket har resulteret i, at min mand og jeg har tabt 17 kilo tilsammen.
Læs mere om Jette Vinstrup Svendsen og hendes erfaringer med E-learning og kostvejlederuddannelsen.
Helle Krak Lundgaard Mikkelsen fortæller:
Helle Krak Lundgaard Mikkelsen bor i Silkeborg og er uddannet Kok og Kostvejleder.
I mit arbejde som Kok har jeg stor fokus på kost og ernæring, hvilket i høj grad var min motivation til at vælge uddannelsen til Kostvejleder. Derudover bruger jeg rigtig meget tid på fitness, hvilket især består af kredsløbstræning. Derfor var jeg også meget interesseret i at få en større viden omkring fordelene ved sundere kostvaner når man træner så meget som jeg gør.
Aase Sloth fortæller:
Aase Sloth, uddannet Kostvejleder, Økonoma, Merkonom med speciale i personaleledelse, og har et pædagogikum.
Jeg arbejder til dagligt som underviser i køkkenet på Havdredal Praktiske Landbrugsskole, hvor jeg underviser unge med indlæringsvanskeligheder i kost og sundhed.
Mit arbejde var i høj grad med til at motivere mig til at vælge uddannelsen til Kostvejleder, da jeg nu som uddannet Kostvejleder kan vejlede de unge til en sundere livsstil igennem en bedre kost, bl.a. ved at sammensætte individuelle dagskostforslag. Jeg var desuden på jagt efter en uddannelse, der kunne give mig den nyeste viden indenfor sundhed.
Læs mere om Aase Sloth og hendes erfaringer med E-learning og kostvejlederuddannelsen.
Theis Gandløse Jensen fortæller:
Theis Gandløse Jensen, Pædagog, Certificeret Løbecoach og Kostvejleder med speciale i vægttab og Børn og overvægt.
”Start januar 2011 blev jeg uddannet som pædagog og allerede i slutningen af januar startede jeg på At Work Skolens Certificerede Løbecoach uddannelse. Herefter læste jeg Kostvejleder/Slankekonsulent via E-learning med ernæringsspecialet i Børn & Overvægt.
Jeg valgte at tage uddannelsen via E-learning, da der ikke er nogen spildtid i forhold til transport. Jeg kunne læse samme modul lige så ofte jeg ville, og derudover var jeg meget glad for de forskellige quizzer, jeg kunne tage – igen lige så ofte jeg ønskede det. De gjorde mig klar til den endelige eksamen!"
Læs mere om Theis Gandløse Jensen og hans erfaringer med E-learning og kostvejlederuddannelsen.
Peter Svane fortæller:
Peter Svane, 42 år, gift og har 4 børn
Idrætsofficer på Sergentskolen i Sønderborg og Kaptajn i hæren.
”Da jeg startede som idrætsofficer på Sergentskolen, deltog jeg på nogle kurser på Forsvarsakademiet på Svanemøllens Kaserne for at få en bedre baggrund indenfor idræt og kost. Et af foredragene var med Lars Elmvang, som også underviser på At Work Skolen, og jeg var meget imponeret over hans brede viden indenfor kost.
Jeg blev meget inspirerede og ville også gerne have denne viden, så jeg gik til Lars og spurgt ham, hvor han havde det fra. Han fortalte, at han havde taget flere uddannelser hos At Work, og derfor valgte jeg at starte på uddannelsen som kostvejleder."
I weekenden den 15. – 16. maj 2010 blev endnu et hold med 23 færdige og ligeledes rundede vi nummer 1.000, som nu er uddannet kostvejleder / Slankekonsulent fra At Work Skolen. Den heldige nummer 1.000 var Peter Svane, som Idrætsofficer på Sergentskolen i Sønderborg og Kaptajn i hæren.
Læs mere om Peter Svane og hans erfaringer med E-learning og kostvejlederuddannelsen.
Interview den maj 2010 med Peter Svane
Overstående telefoninterview er udarbejdet af Helle Wind fra At Work
Ghada Mahmoud Arsallan fortæller:
Ghada har taget At Work Skolens uddannelse til Kostvejleder.
"Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper, og i april 2011 blev jeg uddannet som social- og sundhedsassistent. Jeg har altid interesseret mig for sundhed og forebyggelse, og synes ikke, der er nok fokus på folk med overvægt. Jeg valgte derfor at uddanne mig til Kostvejleder via E-learning, samtidig med at jeg afsluttede min SOSU-assistent uddannelse.
Grunden til jeg valgte at læse Kostvejleder via E-learning, var at jeg startede mens jeg også var i gang med uddannelsen som SOSU-assistent, og jeg kunne derfor læse i min fritid, bruge weekenderne og generelt bare få det passet ind, når tiden var til det. Sammenlagt brugte jeg ca. 2,5 måned på uddannelsen."
Læs mere om Ghada Mahmoud Arsallan og hendes erfaringer med E-learning og kostvejlederuddannelsen.
Magnus Troest fortæller:
Magnus Troest, 23 år, Professionel fodboldspiller, Årets U-19 talent 2006.
”Jeg tog uddannelsen som Kostvejleder hos At Work, fordi jeg længe har haft en stor interesse for kost og ernæring. Jeg overvejede længe at undersøge uddannelsesmulighederne indenfor området, da jeg pludselig faldt over At Works annonce for Kostvejlederuddannelsen.
Jeg er jo selv sportsudøver, så derfor er det vigtigt, at vide hvad der er godt og måske knap så godt at putte i munden. Ud over at uddannelsen giver mig en grundlæggende viden om min egen kost som fodboldspiller, så har jeg nu også noget at falde tilbage på, den dag jeg sætter fodboldstøvlerne på hylden. Dels kan jeg jo bruge uddannelsen som den er, eller bygge ovenpå med et Speciale.
Læs mere om Magnus Troest her.
Interview juli 2010 med Magnus Troest
Overstående telefoninterview er udarbejdet af Martin George Suhr Madsen fra At Work
Linnette Hegvald fortæller:
Linnette Hegvald, 41 år, Uddannet økonoma, gift, mor til 2
Linnette tog for 8 år siden hendes første At Work uddannelse, hvilket var som slankekonsulent. Siden da har hun bygget ovenpå med Børn og overvægt specialet, Sundhedscoach og hun var en af de første Certificerede Løbecoach.
”Jeg er egentlig uddannet økonoma, men ville meget gerne arbejde med vægttab og have en titel jeg kunne bruge til det. Derfor tog jeg uddannelsen som Slankekonsulent hos At Work.
Jeg startede min egen klinik i 2005, hvor jeg siden har arbejdet med børn og voksne og hjulpet dem til et sundere liv.
Læs mere om Linnette Hegvald og hendes virksomhed her.
Interview den maj 2010 med Linnette Hegvald
Overstående telefoninterview er udarbejdet af Helle Wind fra At Work
Gitte Bülow fortæller:
Den første uddannelse jeg tog hos At Work var Slankekonsulent™ uddannelsen.
Efter endt uddannelse blev jeg en del af Buddinge Helseklink, hvor jeg nu arbejder som Slankekonsulent™. For at udvide mine tilbud i klinikken tog jeg kurset i Helbredstjek. Det er blevet et meget populært tiltag. Mine kunder syndes der er spændende, at blive målt og dermed få nogle helt konkrete tal på deres helbred. Helbredstjekket fører ofte til en rigtig god snak om, hvad og hvor meget man kan gøre via kosten, hvis tallene ikke er helt optimale.
Jeg har taget både uddannelsen som Slankekonsulent™ og kurset i Helbredstjek via Internettet. Det har fungeret rigtig godt for mig, mest af alt fordi det har gjort det lettere, at få passet ind i hverdagen.
Undervisningen på Internettet er overskueligt, da det er med lyd samt har en god kombination af både billeder og tekst. Det er næsten, som at sidde i et klasseværelse og få undervisning. Den helt store fordel ved undervisning via Internettet frem for klasseundervisning, har for mig været, at jeg har kunne høre de enkelte moduler igen og igen.
Kurset i Helbredstjek sluttede af med en praktisk dag, hvor vi fik udleveret og gennemgik alle apparaterne og øvede os i at bruge dem. Da dagen var slut, var jeg helt fortrolige med både blodsukker -, kolesterol -, fedtprocent - og blodtryksmåler.
Begge uddannelser har givet mig rigtig gode kompetencer.
Interview den 31. marts 2009 med Gitte Bülow
Overstående telefoninterview er udarbejdet af Caroline Aamann fra At Work
- Gentofte Kommune har givet mig uddannelsen til Slankekonsulent™ i forbindelse med mit arbejde i afdelingen Pleje, Sundhed og Drift.
Ane fortæller
Ane Nexø Holm er Pilot i ernæring i Gentofte Kommune, og har lige taget At Works uddannelse til Slankekonsulent™.
Min oprindelige uddannelse er Professions bachelor i ernæring og sundhed, med speciale indenfor serviceledelse.
I Gentofte kommune er jeg ansat i afdelingen Pleje og Sundhed, Drift, hvor jeg er projektleder for et projekt om ældre og ernæring.
I kommunen kører et tilbud til medarbejderne som hedder ”Et lettere liv med færre kilo”. Dette tilbud er meget populært, men der er begrænset, hvor mange der kan være på holdene. Da ventelisterne efterhånden blev meget lange besluttede man, at der kunne tilbydes et parallelt tilbud. Jeg tilbød at stå for dette tilbud, og i den forbindelse blev jeg også tilbudt en uddannelse som slankekonsulent™. Målet med denne uddannelse var, at få genopfrisket viden som efterhånden lå en del år tilbage og få nogle praktiske redskaber, til at vejlede folk til et godt og holdbart vægttab. Disse mål levede uddannelsen hos At Work helt klart op til.
De første medarbejdere/kollegaer startede jeg allerede op i individuelle forløb, mens jeg var under uddannelse hos At Work. Det gav en god øvelse og de kunne indgå i de opgaver der bliver stillet undervejs i uddannelsen.
Det er meningen, at jeg skal have 3 – 4 personer til vejledning i løbet af en uge. De individuelle forløb skulle gerne ende ud i, at de ansatte får en større viden omkring, hvilken betydning kosten har for kroppen. Tanken bag dette er, at det giver rigtig god viden, hvis man har prøvet det på egen krop. Personalet vil blive mere kompetent til at svare på små spørgsmål fra borgerne i hverdagen.
Da vi i min afdeling arbejder meget med underernærede ældre mennesker, er det vigtigt for os at der bliver sat fokus på emnet kost. Der er kommet en lille sjov sidegevinst ved dette projekt. En af plejerne har indgået en aftale med en af borgerne om, at alle de kg hun taber skal borgeren tage på.
Jeg har læst uddannelsen Slankekonsulent™ på nettet, og det har jeg været rigtig glad for, fordi det er så fleksibelt. Det har givet mig mulighed for at læse når det passede mig, og det er bestemt en fordel når man har en travl hverdag og skiftende vagter.
Uddannelsen som slankekonsulent har bestemt levet op til mine forventninger og lidt til. Det faglige niveau er højt, samtidigt med at tingene bliver forklaret så de er lette at bruge i praksis. Niveauet er tilpasset til, at man skal ud og vejlede den almene befolkning, og det føler man sig bestemt rustet til efter endt uddannelse.
Det at skulle til eksamen ved en lærer og censor, som man ikke havde mødt, virkede op til eksamen lidt skræmmende, men de var så søde og det gik fint.
Efter at jeg har taget slankekonsulentuddannelsen, har jeg gået og tænkt lidt over, om jeg evt. skulle supplere med fitnessinstruktøruddannelsen, da denne vil kunne supplere slankekonsulentuddannelsen rigtig godt, ved at man så har større kendskab til den fysiske aktivitet også.
Telefoninterview den 17. september 2008 med Ane Nexø Holm, Brønshøj
Ovenstående telefoninterview er udarbejdet af Caroline Aamann fra At Work
Køkkenleder Dorthe fortæller
Dorthe Høyer Mosel er køkkenleder på Rantzausminde efterskole, og har lige taget uddannelsen Slankekonsulent™.
Jeg er uddannet økonoma og arbejder i dag som køkkenleder på Rantzausminde efterskole ved Svendborg. Efterskoleeleverne er med i køkkenet, så jeg fungerer også som køkkenlærer. Vi har observeret, at mange af eleverne tager mellem 5 og 10 kg på i løbet af et skoleår. Det er sund og god mad der bliver lavet i køkkenet, så det er ikke det de tager så mange kilo på af. Så både i skolens og egen interesse valgte jeg at begynde på slankekonsulentuddannelsen hos At Work. Det er meningen at jeg skal holde oplæg for eleverne om sund kost, men jeg vil også gerne bruge uddannelsen ud over skoletiden. Det er min plan, at begynde at kostvejlede lidt og eventuelt holde nogle oplæg i den lokale håndboldklub, om hvordan det er fornuftigt at spise når man træner meget. Generelt vil jeg gerne gøre de unge mennesker, både på efterskolen og i sportshallen, opmærksomme på hvorfor kosten er så vigtig. Jeg synes at uddannelsen som slankekonsulent har givet mig rigtig mange redskaber, til at gå ud og sprede dette budskab.
Som økonoma har jeg stor viden indenfor faget i forvejen, men jeg har fået rigtig meget ud af uddannelsen. Det er særligt redskaber i forholdt til hvordan man sammensætter et vægttabsforløb, og hvordan et vejledningsforløb kan køre. Generelt er uddannelsen som slankekonsulent rigtig bred. Man når at komme omkring rigtig mange emner.
Da jeg bor på Fyn, har det været alt afgørende, at jeg har kunnet læse uddannelsen over nettet. Det har været et spændende forløb, men det kræver også selvdisciplin, da der ikke er et bestemt tidspunkt, man skal have sig forberedt til, udover eksamen. Det er mange år siden, jeg sidst har været på skolebænken, som elev, så det tog lige lidt tid, at finde ud af hvordan jeg lærer bedst. Men da jeg fandt en rytme gik det bare der ud af. Det har været super godt.
Min plan er at tage overbygningen Børn og overvægt også. Det vil give rigtig god bredde på uddannelsen, og vil selvfølgelig være oplagt i forholdt til mit arbejdsområde.
Telefoninterview den 17. september 2008 med Dorthe Høyer Mosel, Oure
Ovenstående telefoninterview er udarbejdet af Caroline Aamann fra At Work
Hanne fortæller
”Jeg er uddannet folkeskolelærer. Jeg har dog aldrig undervist i folkeskolen, men valgte at arbejde som lærer på en efterskole for at være tæt på eleverne i deres dagligdag. Jeg har altid interesseret mig for sund kost og motion, og på efterskolen var der rig mulighed for at også at få eleverne til at fokusere på det.
Derudover har jeg arbejdet som receptionist i et motionscenter, og også her var jeg lidt involveret i kostvejledning.
Jeg ønskede at komme væk fra lærerjobbet og uddannede mig til aerobicinstruktør og fik yderligere interesse for kost og motion.
En kollega spurgte mig en dag, om jeg var diætist, for hun syntes, jeg vidste meget om kost og ernæring. Hun ville gerne have hjælp til en sundere livsstil, og det var egentlig det, der gjorde, at jeg begyndte at søge på nettet efter en uddannelse.
Jeg bor jo på Fyn, og der var ikke lige noget i nærheden, og så pludselig faldt jeg over At Works hjemmeside om Slankekonsulentuddannelsen som E-learning. Og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Det er en supergod uddannelse!
E-learning har været helt perfekt for mig. Jeg kunne gå til og fra det, som jeg havde tid og lyst. Undervisningsmaterialet var helt i top, og var jeg i tvivl om noget, var der altid relevante links, og andre man kunne sparre med. Quizzerne var gode til at øve sig på og gav en god fornemmelse af, om jeg havde forstået det, eller om jeg skulle gå det igennem en ekstra gang. Og jeg ville bare sætte mig ind i det hele!
Jeg kunne godt lide, at man til eksamen skulle lave en skriftlig opgave om en fiktiv person. Det var meget praktisk orienteret, og jeg følte næsten, at jeg havde en rigtig person over for mig. Selve eksamenen foregik i en meget behagelig og rolig atmosfære i nogle dejlige omgivelser, hvor jeg følte mig velkommen og godt tilpas.
Lige nu er jeg gravid og skal føde til marts. Indtil da arbejder jeg lidt på kontor, samtidig med at jeg bruger mine nyerhvervede kompetencer og øver mig i kostvejledning af familie, venner og selvfølgelig min kollega, som egentlig er årsagen til, at jeg fik startet på uddannelsen og i dag kan kalde mig Slankekonsulent. Når jeg har født og efter barsel, kunne jeg godt tænke mig at sætte gang i sund kost og motion i virksomheder og kommuner. Jeg overvejer også, om jeg skal begynde at undervise ved at forene mine tidligere kompetencer som lærer med min Slankekonsulentuddannelse.”
Telefoninterview den 2. januar 2008 med Hanne Marie Offersen, Nyborg Ovenstående telefoninterview er udarbejdet af Liselotte Holm fra At Work.
Sygeplejerske Lene fortæller
”Oprindelig fik jeg interessen for kost og ernæring via min uddannelse til cafeteriassistent, hvor underviserne hovedsaglig var kokke. Samtidig gik jeg i træningscenter, så kost og motion har i mange år været en naturlig del af mit liv.
Senere uddannede jeg mig til sygeplejerske, hvor fordøjelse og ernærning også indgik i pensum, men med fokus på den fysiologiske del. Jeg var glad for at være sygeplejerske og valgte arbejdsområder inden for den livsstilsrelaterede sygepleje.
Efter at have arbejdet nogle år på fuldtid som sygeplejerske og ind i mellem også fået børn, kunne jeg godt tænke mig, at der skulle ske noget nyt. Jeg besluttede, at jeg gerne ville være konsultationssygeplejerske og begyndte at søge på nettet. Pludselig poppede en hjemmeside frem fra At Work, hvor en konsultationssygeplejerske fortalte om, at hun havde taget en uddannelse som Slankekonsulent, hvilket gav hende ekstra kompetencer i sit arbejde.
Umiddelbart tænkte jeg, at med min efterhånden store viden om ernæring, var jeg overkvalificeret til denne uddannelse. Men for sjov gik jeg ind på prøvemodulet og gennemgik også en quiz og blev virkelig overrasket over, hvor højt det faglige niveau var. Så jeg tilmeldte mig uddannelsen til Slankekonsulent som E-learning og begyndte samtidig at søge job som konsultationssygeplejerske. Jeg opdagede straks, at når jeg i min ansøgning skrev, at jeg var i gang med uddannelsen til Slankekonsulent, gav det positiv respons, og jeg fik hurtigt det job, jeg har i dag.
I dag arbejder jeg deltid som konsultationssygeplejerske, samtidig med at jeg er ved at etablere egen virksomhed, hvor jeg vil starte op med individuelle slankekonsultationer.
Jeg kan kun nævne gode ting om uddannelsen: Et højt fagligt niveau, gode redskaber, hurtige svar på spørgsmål. E-learning er tilgængeligt 24 timer i døgnet, og eksamen foregik i nogle behagelige lokaler, hvor der var en god stemning og en person til at byde velkommen og tale med, så man havde et ansigt at sætte på.
Der er særligt en ting, som bør fremhæves: Og det er, at der tages udgangspunkt i det enkelte menneske. Det er ikke en færdigpakke, men man målretter et slankeforløb for kun en person. Det mener jeg, er det allerbedste ved uddannelsen!”
Telefoninterview den 3. januar 2008 med Lene Svenningsen, Vejle
Ovenstående telefoninterview er udarbejdet af Liselotte Holm fra At Work.
Social- og sundhedsassistent Susanne fortæller
Jeg er social- og sundhedsassistent på Aalborg sygehus, hvor jeg er med i personaleforeningens bestyrelse. Jeg havde snakket med kollegaer om, at det kunne være spændende, at arbejde med en eller anden form for slankekurser og sundhedskurser, da overvægt er et stigende problem.
Ud over at være ansat på Aalborg sygehus er jeg også med i oplysnings- og aktivitetsudvalget i Foa. Så da Foa’s næstformand tilbød mig at tage kurset, som slankekonsulent hos At Work, kunne jeg ikke sige nej. Jeg er 56 år, men ser ikke det som en hindring for at lære noget nyt og udvide min horisont. Jeg syntes, at det er vigtigt at holde sig i gang.
Jeg har taget uddannelsen over Internettet, hvilket har passet mig rigtig godt, idet jeg har skiftende arbejdstider. Jeg syntes, at det har været en rigtig god måde at studere på. Der har været lidt mere teori, end jeg havde forventet, men det er med til, at jeg har nogle gode redskaber at arbejde videre med.
Efter endt kursus har jeg fået blod på tanden. Jeg har allieret mig med en kollega, som er instruktør i stavgang, og sammen vil vi kombinere sundhed med motion. Vi har opstart den 24. september med vores første hold som er på 15 personer.
Vores mål er at få flere til at tage en slankeuddannelse, så vi er en lidt større gruppe, så der kan blive tid til at tage de individuelle samtaler, med vores kunder. Foa i Aalborg har 12.000 medlemmer, så vi regner ikke med at blive arbejdsløse foreløbig. Når jeg så har fået lidt erfaring, kunne jeg godt tænke mig at udbygge min viden ved at tage kurset i helbredstjek, da jeg tror at det er en god kombination. Her kan jeg også udnytte min erfaring som social- og sundhedsassistent.
Ovenstående telefoninterview er udarbejdet af Louise Toft fra At Work.
Poul Sloth Adamsen fra Favrskov Kommune fortæller
Flere mænd er begyndt at fokusere på vigtigheden af sund kost og motion.
Det har resulteret i en stigning af mandlige deltagere på uddannelsen til Slankekonsulent som E-learning. Og Poul fra Hadsten er en af dem:
Poul fortæller, at han de sidste 20 år har fitnesstrænet, dyrket bodybuilding og kampsport. I den forbindelse er det ekstra vigtigt at spise det rigtige og på samme tid holde vægten.
”Jeg blev irriteret over, at jeg ikke kunne få en ordentlig kostvejledning. Det er ved hård træning af stor vigtighed at vide noget om, hvad det er, man propper i munden”, udtaler Poul.
For 8 år siden overtog han et beskæftigelsesprojekt i Favrskov Kommune. Målgruppen er folk på sygedagpenge, kontanthjælpsmodtagere, folk med psykiske lidelser og også nogle med misbrugsproblemer.
Poul fortæller videre: ”Jeg ved fra mig selv, at man med sund kost og træning kan få det bedre med større livskvalitet og mere overskud til at klare hverdagen. De mennesker, jeg arbejder med, har vidt forskellige problemer. Nogle er svært overvægtige med for højt blodtryk og begyndende diabetes til følge, nogle undervægtige og andre deprimerede. Motion er god medicin, og når det kombineres med en sund kost, så får folk det bedre både fysisk og psykisk og bliver bedre rustet til at klare en ofte vanskelig dagligdag.
Min uddannelse til Slankekonsulent har gjort mig i stand til at lave kostanalyser og udregne individuelle dagkostforslag kombineret med det rigtige motionsprogram. Noget man lærer på uddannelsen er, at der er ingen løftede pegefingre. Jeg kan f.eks. nævne, at jeg til en overvægtig kvinde udarbejdede en specifik julekostplan, som gjorde det muligt for hende at spise lidt af al den gode julemad, lidt konfekt og andet ”godt”. Hun skulle blot holde sig inden for det antal kalorier, jeg havde udregnet. Man kan sagtens være i et slankeforløb og alligevel få lidt af det usunde.
På uddannelsen lærer man også, at viden om kost og fordelingen af de forskellige næringsstoffer er vigtig at formidle videre til de personer, der skal tabe sig og kostomlægge. I mit arbejde tager jeg folk med i supermarkedet, hvor vi kigger og taler om fødevarer og læser varedeklarationer. Det giver dem en god forståelse for det, de putter i munden!
Konceptet på Slankekonsulentuddannelsen som E-learning er vældig godt og brugervenligt. Det er en rar og afslappende måde at tage en uddannelse på, og det er en stor fordel, at man kan gå tilbage og gennemgå det igen, når der er behov for det.
Eksamen var også en god oplevelse. Det var 20 år siden, jeg sidst havde været til eksamen, så jeg var lidt nervøs. Men det forsvandt hurtigt, da jeg kom til skolen og blev budt velkommen af en ”værtinde” og andre, der også skulle til eksamen.
Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg har taget en E-learning uddannelse hos At Work. Måske springer jeg snart på kurset ’Børn og overvægt’ også som E-learning”, slutter Poul.
Telefoninterview den 4. januar 2008 med Poul Sloth Adamsen, Hadsten
Ovenstående telefoninterview er udarbejdet af Liselotte Holm fra At Work.
Pernille fortæller
Vi har stillet 7 hurtige spørgsmål til Pernille fra Fredericia, som fortæller:
Lidt om hvem du er?
Jeg har arbejdet som social og sundhedsassistent, men grundet arbejdstiderne samt den sparsomme tid som man har til rådighed til pleje, så ville jeg gerne prøve noget andet. Det skulle stadig være med mennesket i centrum, og eftersom jeg altid har været god til at massere, så tog jeg uddannelsen som massør, som jeg arbejder med i dag.
Hvorfor tog du uddannelsen til Slankekonsulent og hvad vil du bruge uddannelsen til?
Det er for fysisk hårdt at massere 37 timer om ugen, så jeg ville gerne supplere med noget andet. Jeg har selv været igennem et slankeforløb, uden at bruge en bestemt type kur, og ville gerne lærer mere om vægttab, og dermed udvide mine muligheder, så jeg ligeledes kan tilbyde slankeforløb.
Jeg er i gang med at få lavet en hjemmeside og nogle foldere, som jeg vil uddele, hvor jeg kan. For eksempel i hallen, hvor der er gymnastik, hos lægen og andre relevante steder. Jeg er selvfølgelig allerede i gang med en veninde, som jeg har taget i et vægttabsforløb
Hvorfor tog du uddannelsen på Internettet?
Fordi at At Work er de eneste som tilbyder denne uddannelse, og eftersom at jeg ikke kunne tage turen til København i 3 måneder, så tog jeg den på Internettet – ligeledes på 3 måneder.
Hvad var de bedste ved uddannelsen på Internettet?
Fleksibiliteten. Jeg har ikke planlagt, hvornår jeg skulle læse, men har bare gået på Internettet, når jeg havde lyst. Vågner jeg tidligt eller sidder jeg en sen aften, så kunne jeg altid logge på og gå i gang.
Jeg printede alt materialet til undervisningen fra nettet, og når jeg tog selve undervisningen på Internettet, så sad jeg som til en normal undervisning og tog noter, mens jeg lyttede og så undervisningen.
Hvad var det sværeste ved uddannelsen på Internettet?
Der er jo flere, som læser uddannelsen på Internettet og man kan skrive sammen med dem og chatte med dem i et klasseværelse. Jeg synes, at det var svært sådan at skrive til andre som man ikke rigtig kendte, men det er min egen skyld, at jeg ikke brugte disse muligheder mere.
Der var nu ligeledes et forum, hvor man kan stille spørgsmål og oprette debatter, som alle kan se og svare på. Dette har jeg brugt flere gange, og At Net har altid været hurtige med tilbagemelding og hjælp.
Hvordan var eksamen?
Det var en rigtig god eksamen. I undervisningsmaterialet var der en prøve eksamensopgave, så jeg meget præcist vidste, hvad eksamen gik ud på og hvad der skulle laves.
Man fik tilsendt en opgave, som skulle afleveres efter en uge. Derefter skulle man en tur til København, hvor en af underviserne på uddannelsen i København var eksaminator. Der var ligeledes en ernærings- og husholdningsøkonom som censor, og det hele forløb hurtigt og hyggeligt gennem dialog og ud fra opgaven.
Har du andet, som du ønsker at tilføje?
Jeg har været meget tilfreds med det hele og kan kun give en stor ros til At Net. Tingene har virket, det har været hurtigt, og været super godt. Ud over undervisningen, så har det været meget praktisk rettet mod ens fremtid som Slankekonsulent, så man får for eksempel Oplysningsskemaer, som indeholder alt hvad man skal bruge, når man sidder med kunden første gang.
Ovenstående telefoninterview er udarbejdet af Thomas Gregersen fra At Work.
Skolelærer og håndboldtræner Michael Erik Kaae fortæller:
”Jeg hedder Michael, er 47 år, gift og har en søn på 6 og en datter på 3 år. Jeg har altid dyrket meget sport og forsøgt at spise sundt. Min interesse for en sund livsstil er blevet større med alderen, og hos os forsøger vi at efterleve de 8 kostråd kombineret med økologiske fødevarer. For mine børn, er det at spise sundt, også blevet en naturlig del af deres liv.
Til daglig er jeg skolelærer, og så er jeg håndboldtræner for børn og unge på eliteplan. Også her forsøger jeg at få børnene til at forstå vigtigheden af en sund kost, når man dyrker så hård idræt. Og jeg ser mange gode resultater, men desværre også al for mange overvægtige børn med dårlig kondition. Disse børn har det ikke godt og bliver ofte drillet. Det har jeg besluttet at gøre noget ved og har nogle ideer til, hvordan jeg kan gøre en indsats på dette voksende problem!
Jeg har et stykke jord på ca. 4.500 kvm. Planen er at indrette til et idrætsanlæg for børn og unge. Jeg forestiller mig, at det skal være et sted, hvor børnene kan udfolde sig både via leg, men også mere målrettet motion kombineret med en kostplan tilpasset den enkelte. Jeg vil anskaffe nogle pavilloner, så der også er mulighed for ”indendørstræning”. På længere sigt vil undervisning bl.a. i kost og ernæring og også lektielæsning blive en del af projektet.
For at opnå en grundig og nødvendig viden om ernæring meldte jeg mig til Slankekonsulentuddannelsen og valgte E-learning, fordi det passede fint ind i min travle hverdag. Og jeg er glædelig overrasket over, hvor god uddannelsen er! Materialet er grundigt, og man kommer hele vejen rundt om de forskelllige næringsstoffer samt vitaminer og mineraler, hvilket gør det meget konkret.
Den største overraskelse er nok afsnittet om motion. Der er virkelig taget højde for det hele! Det er detaljeret beskrevet med en præcis beregningsfaktor afhængig af, hvilken aktivitet den enkelte udfører. Det er et vigtigt værktøj for mig i mit arbejde, det giver mig en større viden og sikkerhed i mine beregninger. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig opgave og eksamen, hvor den skal forsvares mundtligt. Yderst professionelt!
Som uddannet Slankekonsulent kan man tilmelde sig ”Din Slankekonsulent”. Det er et forum, hvor man kan udveksle erfaringer med andre Slankekonsulenter. Man bliver opdateret på nyheder og får adgang til relevante links. Man kan frit bruge logoet og købe grundige arbejdshæfter, som er et rigtig godt redskab for folk i vægttabsforløb. Jeg har tilmeldt mig denne ordning, først og fremmest fordi det er en garant for en anerkendt og professionel uddannelse, og samtidig fordi jeg ønsker at være opdateret på, hvad der sker inden for dette enorme område.
På At Works hjemmeside opfordres man til at komme forbi skolen på Frederiksberg. Det benyttede jeg mig af, og jeg blev positivt overrasket over den imødekommenhed og åbenhed, jeg blev mødt med. Og jeg har da også tilmeldt mig E-learningkurset ’Børn og overvægt’, som er en overbygning til Slankekonsulentuddannelsen.”
Telefoninterview den 8. januar 2008 med Michael Erik Kaae, Bjæverskov
Ovenstående telefoninterview er udarbejdet af Liselotte Holm fra At Work
Gitte fortæller
Gitte er en af de mange, der har valgt at blive Slankekonsulent via vores uddannelse på nettet.
Til dagligt arbejder Gitte som pædagog med børn, men hun har tidligere arbejdet med voksne på bl.a. daghøjskoler.
Med hendes arbejdstider og en del aftenmøder var det stor fordel for Gitte da hun erfarede, at hun kunne læse og videreuddanne, sig når det passer ind i hendes program. Uddannelsen over nettet gjorde det muligt for hende at få en ny uddannelse, uden at skulle transporterer fra Nibe til København hver uge.
Samtidig har hun kunne læse når hun har tid og overskud til at lære nyt.
Gitte ville være slankekonsulent bl.a. fordi hun har erfaring med vægttab på egen krop. Hun har nemlig smidt 35 kg. Hendes egen proces har affødt et ønske om større viden indenfor ernæring og vægttab.
En viden hun ønsker at dele med andre. Hun ønsker således at arbejde med private hold, enkelt personer og tilbyde virksomheder hendes ekspertise.
Gitte fortæller: ”Det afsættes så mange penge indenfor sundhedsområdet, så det er vigtigt at finde sine nicher – og vægttab er så afgørende for vores sundhed, det vil jeg gerne arbejde for!”
Gitte fortsætter: ”Det har været dødspændende og lærerigt at følge uddannelsen. Materialet har været let forståeligt og når jeg har stillet spørgsmål, har jeg altid fået hurtigt svar.”
Gitte har tilmeldt sig ”Din slankekonsulent ” på atnet.dk. Her kan hun logge ind og følge med i den ”virkelige verden ” hvor aktive Slankekonsulenter deler deres viden og erfaringer med hinanden.” Så for fremtiden vil hun her, kunne få kontakt med andre der arbejder og interesserer sig for vægttab.
Ovenstående telefoninterview er udarbejdet af Charlotte Daae fra At Work.
Tina fortæller
Tina er i dag 29 år og har tidligere arbejdet indenfor telemarketing og på forskellige restaurationer.
De sidste fem år har hun undervist som folkeskolelærer, bl.a. i faget hjemkundskab.
Under hendes uddannelsesforløb til lærer, valgt hun at skrive hovedopgave i netop ernæringslære. Siden er hendes interesse for sammenhæng mellem kost og velvære kun vokset.
Tina fortæller: ”Vores kost har så stor indvirkning på vores velvære. Det har betydning for vores sundhed og dermed også vores fravær på grund af sygdom. Tænk bare på hvordan vores blodsukker påvirker os!”
Hun overvejede at uddanne sig til diætist, men så skulle hun opgive hendes nuværende arbejde, hvilket hun ville være ked af at skulle gøre. Hun arbejder med formidling af gode madvaner, men vil også gerne arbejde med sundhed og kost med voksne som målgruppe. Hun var derfor glad for at finde frem til slankekonsulentuddannelsen samt at hun kunne tage den på Internettet.
Undervisningen på Internettet gjorde det muligt for hende at tage forskellige moduler, når hun havde en morgen eller aften, hvor hun havde tid til at lære nyt.
”Undervisningsmaterialet var meget konkret og let at sætte ind i en sammenhæng, og jeg har nu fået samlet en del relevant materiale, som jeg med stor fordel kan bruge i fremtidige slankeforløb, hvad enten det gælder enkeltpersoner eller holdundervisning.
Tina oplever i hendes nuværende undervisning af børn fra 6. til 9. klasse, at børnene er interesserede i, hvad de spiser, og hvad der er godt for kroppen. På den måde kan hun bruge sin nyerhvervede uddannelse både i sit nuværende job og i fremtiden, når hun realiserer sine ambitioner om at formidle sin viden til voksne.
Tina tog uddannelsesforløbet som slankekonsulent over Internettet, men som alle andre skulle hun til København til eksamen. Tina følte sig godt modtaget i København i At Work skolens lokaler, og havde en positiv oplevelse med at gå til eksamen. ”Både eksaminator og censor var professionelle og kompetente, og det hele gik bare så hurtigt”, fortæller Tina.
Tina er selvfølgelig eksamensvant eftersom hun har en længerevarende uddannelse bag sig, og forlod da også København med et flot 10-tal.
Slankekonsulentuddannelsen kan tages over 6 måneder på nettet, men idet man selv er ”herre over” sin tidsplanlægning, kan det gøres på kortere tid, hvis man ønsker dette. For Tina lykkedes det i hvert fald at lære pensum og gå til eksamen, alt sammen på nøjagtigt 2 måneder.
Så godt og effektivt kan det altså gøres – hvis man som Tina vil noget med sin interesse indenfor et område og sine ambitioner om at tilegne sig mere professional viden.
Ovenstående telefoninterview er udarbejdet af Charlotte Daae fra At Work.
Trine Jung Edelmann Fenger fortæller
Trine er uddannet indenfor byggebranchen, det blev hun i 2004 og har arbejdet en del inden for branchen, hvor hun også har videreuddannet sig med design og konstruktion. Som fritidsinteresse har hun dyrket meget fitness, og hun har arbejdet i Sats fra 2003 og indtil 2007.
Igennem fitnesscenteret er hun blevet uddannet fitnessinstruktør, og ville gerne have kostdelen med for senere at have mere at tilbyde, hvis hun en dag ville opstarter egen klinik.
Trines far arbejder på Randers central sygehus, han er overlæge. Trines mor er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske, hun har i dag sin egen klinik med zoneterapi og massage. Trine er opvokset med sundhed og har altid haft branchen inde på livet, så det har været naturligt at gå den vej.
Under studiet hos At Work fandt Trine ud af, at hun ville være selvstændig, både på grund af den personlige udfordring, men også for at hjælpe andre. Trine er nu kommet så langt, at hun er klar til at starte op med egen klinik i begyndelsen af august.
Det bedste ved uddannelsen har været, at det hele har været så professionelt. Selv om man læser alene, kan man sagtens stille spørgsmål og der har været svar med det samme. Det har været rigtig godt hele vejen igennem og har levet op til Trines forventninger.
Hun havde ellers søgt andre steder inden hun kom til At Work, men det levede ikke helt op til forventningerne, så da hun havde fundet At Work, måtte hun lige spørge sine forældre til råds og de mente også at slankekonsulentuddannelsen var den rigtige.
Selve eksamenen som foregår på skolen på Frederiksberg var en god oplevelse, selvfølgelig var Trine lidt nervøs, men det var nogle søde og behjælpelige mennesker på skolen. Alt i alt har hele forløbet været en god oplevelse, man er i hjælpsomme og professionelle hænder.
Telefoninterview den 23. april med Trine Fenger, Silkeborg
Overstående telfoninterview er udarbejdet af Louise Toft fra At Work
Pia fortæller
”Efter ophold på Ubberup Højskole tabte jeg 52 kilo. Nu hvor jeg selv havde erfaret, hvordan en sundere livsstil og et vægttab fik en positiv indvirkning på både krop og sjæl, tænkte jeg, at den viden ville jeg give videre. Jeg havde dog ikke de nødvendige kompetencer og værktøjer til at rådgive folk om sund kost, vægttab, kostplaner og motion. Jeg troede, at min ordblindhed ville sætte en begrænsning for, at jeg kunne gennemføre en uddannelse, men et eller andet – måske min interesse for og tro på, at jeg kunne hjælpe andre til et sundere liv - drev mig heldigvis videre.”
”Jeg søgte på nettet og så på At Works hjemmeside, at de havde kurser og uddannelser, som kunne læses som E-learning. Til mit held så jeg, at jeg kunne tage en uddannelse til Slankekonsulent over Internettet. Endvidere fandt jeg ud af, at jeg med denne uddannelse kunne opnå præcis den viden og den faglighed og redskaber, der var nødvendige for at nå mit mål. Jeg forsøgte mig lidt inde på et prøvemodul på Internettet og fik et indtryk af, hvordan uddannelsen var opbygget. Derefter strøg jeg op til min sagsbehandler og fortalte hende om mine planer: Nu ville jeg være Slankekonsulent og hjælpe andre til et sundere liv med større livskvalitet.”
Og lad mig sige det lige ud: Slankekonsulentuddannelsen har været den største succes og gjort det hele muligt for mig! Selvom at jeg er ordblind, har jeg ikke haft vanskeligheder med at klare undervisningen og opgaverne. Undervisningskonceptet er opbygget med ord, lyd og billeder. Alt bliver fortalt, samtidig med at man kan læse det og reflektere over det. Og forskellige illustrationer og billeder sætter det op, så det bliver meget enkelt og konkret at gå til.
Jeg var oven i købet så heldig at få flere sidegevinster med bl.a. styrkede det min selvdisciplin, idet jeg bedre har lært at planlægge og disponere min tid, så jeg dermed kunne sætte mig til undervisningen på Internettet, selvom at jeg er alene med min søn.
Allerede inden jeg havde været til eksamen, søgte jeg et job i Fitness.dk som Slankekonsulent. Og jeg blev garanteret ansættelse, såfremt jeg bestod eksamen. Det lagde klart et ekstra pres på mig, men det viste sig, at der ikke var noget at være nervøs for. På eksamensdagen var der var en uddannet Slankekonsulent fra At Work tilstede, og det gav tryghed. Det var klart medvirkende til, at jeg tog det mere afslappet. Både censor og eksaminator var yderst kompetente og samtidig meget behagelige, og man følte, at de ville en det bedste!
Dette var en sejr for mig, og et par dage efter startede jeg i mit nye job i Fitness.dk. Her har jeg nu holdt mit første foredrag, og med min nyerhvervede uddannelse som Slankekonsulent, så er jeg godt klædt på. Nu skal jeg have erfaring i arbejdet med slankehold og overvægtige, og så drømmer jeg om senere at starte som selvstændig og eventuelt at få koblet noget på med børn.
Mit næste mål er en overbygning til Slankekonsulentuddannelsen, hvor jeg vil tage kurset ’Børn og overvægt’ naturligvis også over Internettet som E-learning med de fordele, der er ved at ”læse” på denne måde. Uddannelsen hos At Work har styrket mig og jeg har fået det, som jeg altid har drømt om!”
Telefoninterview den 24. januar 2008 med Pia Sell Silkjær, Ishøj
Ovenstående telefoninterview er udarbejdet af Liselotte Holm fra At Work.
Lene fortæller
Lene Hedegaard Heiselberg er jordemor på Esbjerg Sygehus, og har lige taget At Works uddannelse til Slankekonsulent™. Udover Lene er der fire andre jordemødre fra Esbjerg, som ligeledes lige er blevet færdige med samme uddannelse på At Work Skolen.
Lene fortæller: Jeg har i flere år haft en stor interesse for kost og ernæring, og da muligheden bød sig for at tage uddannelsen som Slankekonsulent™, i forbindelse med mit arbejde som jordemor, så slog jeg til med det samme.
Der er rigtig mange af de gravide som er overvægtige, allerede når vi møder dem første gang. Derfor er der lavet et tilbud til overvægtige gravide, som kører sideløbende med de andre graviditetstilbud. Vi arbejder ud fra De 8 kostråd, så der er fokus på de sunde kostvaner.
Uddannelsen som Slankekonsulent™ giver os en god baggrund for at kunne give denne vejledning. Vores oplevelse er, at grundig vejledning og oplysning om kost under graviditeten giver et fornuftigt vægttab efter graviditeten og ikke mindst en mindre vægtøgning under graviditeten.
Udover at bruge mine kompetencer som Slankekonsulent™ i forbindelse med mit arbejde, så kunne jeg også godt finde på at starte noget familierådgivning op, hvor der sættes fokus på både de voksne som på børnene.
Grunden til, at valget faldt på At Work Skolen, da jeg skulle vælge uddannelsessted, var blandt andet at de tilbyder uddannelsen via Internettet. Det at få undervisning via Internettet har virket rigtig godt for mig, og det har passet godt sammen med mine skiftende arbejdstider og mit ellers travlt familieliv. Derudover var der ligeledes en anden kollega, som på et tidligere tidspunkt havde taget uddannelsen, som roste den rigtig meget.
Selve undervisningen på Internettet er rigtig godt sat op, og opbygningen er meget overskuelig og tiltalende. Det som har virket rigtig godt for mig er, at de enkelte moduler er delt op, så de ikke er så lange, hvilket har gjort, at det har været overskueligt at sætte sig og læse selv om man ikke nødvendigvis har haft ret meget tid.
Uddannelsen som Slankekonsulent™ passer rigtig godt sammen med de kompetencer, som jeg har som jordemor, så nu glæder jeg mig bare til at komme i gang med at bruge det i praksis. Uddannelsen har ydermere inspireret mig, og jeg er blevet mere og mere motiveret under uddannelsesforløbet. Det har endda ført til, at jeg har besluttet mig til at tage overbygning om Børn og overvægt.
Interview den 31. marts 2009 med Lene Hedegaard Heiselberg
Overstående telefoninterview er udarbejdet af Caroline Aamann fra At Work a/s.
Læs om vores kursister
Hvem tager Slankekonsulentuddannelsen
på Internettet?
Vi spurgte nogle Slankekonsulenter, som her fortæller om deres oplevelser.
Læst på Frederiksberg
Læs også om slankekonsulenter, som læste i vores lokaler på Frederiksberg.
Læs mere her.
Seneste hold
Jordemødre anbefaler
Læs om to jordemødre, og om, hvorfor uddannelsen ligeledes er relevant for dem.
Klik venligst her.
Køkkenledere anbefaler
10 daginstitutions køkkenledere i Vejle Kommune uddanner sig til Slankekonsulenter med speciale i ’Børn og overvægt’.
De har valgt at tilmelde sig samtidigt, så de kan støtte og motivere hinanden under uddannelsesforløbet.
Deres arbejdspladser og kommunen har indgået en aftale om betaling af uddannelsen mod at uddannelsen læses i fritiden.
Du kan læse mere her.



AT WORK SKOLEN

AT WORK HEALTHCARE

INSTITUTTET FOR INDRE SUNDHED

AT WORK ACADEMY





























