Forside /  At Work Skolen /  Massør / Sportsmassør /  Q & A
| More
Billede af 3 massører på At Work Skolen.


Opens internal link in current windowDatoer, hold og tilmelding  | Undervisere | Brochurebestilling | Kontakt
Opens internal link in current windowSpecialer | Rigtig rabat | Besøg At Work Skolen 

 

 

Uddannelse til massør - Spørgsmål og svar

Vi har samlet nogen af de mest almindelige spørgsmål omkring massøruddannelsen, som du her finder svar på. Ligeledes har vi lavet en lille film, som du kan se nedenfor. Du kan læse om uddannelsens indhold, pris m.v. her. 

Du er altid velkommen til at kontakte os på info(at)atwork.dk eller telefon 44 48 61 00. 

 

Flash is required!

 

 

Hvem tager typisk uddannelsen, og hvordan bruger de den?

Vi ser alle typer af elever på massøruddannelsen, og vi oplever at uddannelsen bruges på mange forskellige måder. Nogen tager uddannelsen for målrettet at starte egen klinik, nogen ønsker at arbejde som massører i f.eks. Healthcare virksomheder, idrætsforeninger, spa-centre og lignende, og igen andre bruger f.eks. uddannelsen som et supplement til en anden uddannelse f.eks. pædagoger, kosmetologer, fitnessinstruktører, sygeplejersker m.v.

Kan jeg tage uddannelsen ved siden af mit arbejde?

Ja, du kan godt tage uddannelsen til massør ved siden af et arbejde. På At Work Skolen tilbydes daghold, aftenhold og weekendhold, og da man skal deltage i undervisningen 1 – 2 gange om ugen, kan det fint forenes med et arbejde.

Hvad sker der, hvis jeg bliver syg?

Det er ikke noget problem, hvis man på uddannelsen ligger syg en uge eller to, særligt, da faget anatomi & fysiologi kan læses som E-learning, som jo er tilgængelig 24 timer i døgnet, og som gør det nemt at følge med.

Ved lang tids sygdom vil du have mulighed for at tage en personlig samtale med skolelederen, f.eks. om muligheden for at få en ”standby” plads på et senere hold, hvis der er ledige pladser.

Hvordan er mine jobmuligheder?

Særligt stigningen indenfor virksomhedsmassage har skabt en del jobs for massører over de sidste 5 års tid. Nogen massører kombinerer ligeledes egen klinik med job i virksomheder, og får på den måde en arbejdsuge fyldt op. At Work samarbejder med en række virksomheder omkring massageordninger, og der er derfor mulighed for jobgaranti, hvis man tager At Work Skolens uddannelse til Proces Massør ®.

Hvor meget tid skal jeg forvente at bruge til forberedelse/hjemmearbejde ?

Som tommelfingerregel siger vi på At Work Skolen, at man skal bruge den samme tid hjemme til forberedelse, som man bruger på skolen til undervisning. Det varierer naturligvis fra elev til elev, alt efter forudsætninger og erfaringer.

Hvilken forskel er der på de forskellige udbudte uddannelser og skoler?

Der findes i Danmark en del forskellige massøruddannelser og skoler, og det er derfor vigtigt at man finder ud af, præcis hvad man søger i en uddannelse. To forhold adskiller typisk skolerne; dels det forhold om uddannelsen har fokus på alternativ behandling, eller evidensbaseret massagebehandling, og så forholdet omkring undervisernes faglige baggrund. På nogen massøruddannelser er det primært massører der underviser massører (og sikkert i god tro ;-), men dette giver naturligvis ikke den samme faglige dybde, som når underviserne primært er fysioterapeuter, der har en statsautorisation med sig.

At Work Skolen har eksisteret siden 1994, og er kendt i branchen. Ligeledes arbejder At Work sammen med en række private og offentlige virksomheder, og sørger på den måde for, at alle uddannelser og kurser lever op til de forventninger og behov der er på markedet. Sidst men ikke mindst, så har benytter At Work Skolen sig af eksterne censorer, hvilket sikrer en uvildig vurdering af din kunne til eksamen.

Stilles der krav til særlige forudsætninger?

Der stilles ikke særlige krav til forudsætninger i forhold til At Work Skolens massøruddannelse. Massage er naturligvis et fysisk fag, og man skal derfor være almindelig funktionsdygtig.

Det er ikke en forudsætning, at man har mange kræfter for at blive massør. Vi har på uddannelsen stort fokus på arbejdsstillinger, så du lærer at bruge din krop på den rigtige måde, og dermed ikke skal bruge unødige kræfter eller være specielt stærk.

Hvorfor er det en fordel at tage uddannelse på At Work Skolen?

En stor fordel ved At Work Skolens massøruddannelse er, at du her primært bliver undervist af statsautoriserede fysioterapeuter, samt at uddannelsen er gennemprøvet siden 1994. Ligeledes, så er At Work Skolen en professionel uddannelsesinstitution, der samarbejder med en lang række offentlige og private virksomheder, og hvor du oplever hurtig kundeservice og veltilrettelagt undervisning.

Er der mødepligt på uddannelserne, og hvad får jeg af eksamensbeviser?

Der er ikke mødepligt på At Work Skolens massøruddannelse. Der er på uddannelsen tale om voksenundervisning, og vi sikrer gennem en grundig eksamen, at det nødvendige niveau er til stede, før at du kan bestå.

Som uddannet massør fra At Work Skolen modtager du to eksamensbeviser og et karakterblad. De to eksamensbeviser vedrører faget anatomi/fysiologi og massage, og er underskrevet af eksaminatorer, og eksterne censorer. Sidstnævnte censorer er en læge og en fysioterapeut.

Hvad er dumpeprocenten, og kan man gå til reeksamen?

Vi oplever en dumpeprocent på omkring 10% på massøruddannelsen. Skulle det ske, at man dumper til eksamen, kan man naturligvis gå til en reeksamen, mod betaling af et eksamensgebyr. Man kan maksimalt gå til reeksamen 2 gange, så der er 3 eksamensmuligheder i alt.

Kan jeg starte egen klinik efter endt uddannelse?

Ja, du kan godt starte egen klinik efter at have taget At Work Skolens massøruddannelse. Vi ser mange elever, der efter endt uddannelse starter op som selvstændige, f.eks. med virksomhedsmassage, eller i form af egen klinik.

Er anatomi og fysiologi svært?

Faget anatomi og fysiologi kan ved første øjekast virke svært for de fleste, der ikke har beskæftiget sig med faget før, blandt andet fordi der i faget indgår en række latinske betegnelser.

På At Work Skolen giver vi dig de bedste forudsætninger for at lære faget – dels fordi anatomi og fysiologi inddrages i den praktiske massageundervisning, og dels fordi du kan læse faget som E-learning på Internettet, hvor du i dit eget tempo kan gennemgå undervisningen, og lytte til de latinske ord. Vi har f.eks. oplevet, at personer med ordblindhed har været særligt glade for E-learningen, og er kommet igennem faget med rigtig gode resultater, da de netop både kunne lytte, læse og se.

Relaterede emner

Kvalitet og faglighed

Tager du en uddannelse til Massør og Sportsmassør på At Work Skolen, så bliver du primært undervist af uddannede fysioterapeuter. Se en film her, hvor Fysioterapeut Stefan Walther fortæller mere.

Tager du en uddannelse til Massør og Sportsmassør på At Work Skolen, så bliver du primært undervist af uddannede fysioterapeuter.


Dette er med til at sikre, at du får en uddannelse med et højt kvalitetsniveau, samtidig med, at det giver dig den bedste mulighed for indlæring.

undefinedSe mere i vores film

Q & A Massør

Rathsacksvej 1 1862 Frederiksberg C Tlf.: 4448 6100 Fax: 4448 6601 E-mail: info@atwork.dk Copyright At Work ®  Disclaimer   www.atwork.dk bruger cookies. Klik her for yderligere information og guide til sletning af cookies.