Kursus i Mindful Spisning

– I samarbejde med Per Brændgaard

Dette kursus er for dig, der gerne vil formidle mindful spisning til andre. Det kræver, at du starter med dig selv.

Online tilmelding

Mindful spisning er mindfulness anvendt til spisning og ernæring. Det er en konkret metode, der er relevant for alle befolkningsgrupper og for alle faggrupper, der arbejder med kost, vægtproblemer eller spiseforstyrrelser.

Mindful spisning er ikke kun en metode til naturlig vægtregulering, håndtering af spiseproblemer og frihed fra slankekure. Det er først og fremmest en metode til at opnå meget større nærvær og nydelse i hverdagen, som i sig selv er dybt meningsfyldt. Nydelse er desuden også sundt i sig selv, da det dæmper stress og stimulerer hjernen. Men det er vigtigt at forholde sig mindful til lyst og nydelse, hvis det skal være rigtig sundt og lede til slankhed i stedet for overvægt.

På kurset vil du med afsæt i personlige erfaringer med mindful spisning lære at formidle mindful spisning videre til de mennesker, du arbejder med i dit daglige arbejde. Du bliver ikke specialist, men du lærer at formidle grundprincipperne og -teknikkerne i mindful spisning på en måde, der er effektiv og realistisk for dine målgrupper.

Målgrupper

Kurset er for alle, der arbejder professionelt med at hjælpe andre med spisning, ernæring og sundhed. Uanset om du især arbejder med børn, voksne eller ældre. Det omfatter bl.a. kostvejledere, personlige trænere, sundhedscoaches, slankekonsulenter, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, cand.scient.’er i ernæring, sygeplejersker, sosu-assistenter, psykologer, terapeuter, lærere og pædagoger. Du behøver ikke have nogen særlig baggrund inden for hverken ernæring eller mindfulness for at tilmelde dig.

Pris kr. 3.500,- inkl. online materialer.

Kursusindhold

  • Seks ugers intensivt hjemmetræningsprogram til indføring af mindful spisning
  • Otte guidede meditationer (både som tekst og audio)
  • 20 lektioners E-learning

Program for E-learning

1. Madens mange betydninger
2. Stress, sult og spisning
3. Mindful eating og andre spisemåder
4. Åndedrætsmeditation
5. Æblemeditation og andre mini-spisemeditationer
6. Mindfulness, bevidsthed og spisning
7. Siddende meditation
8. Sult og mæthed
9. Lyst og nydelse
10. Indføring af mindful spisning
11. Mindful spisning som slankekurs
12. Mindful spisning sammen med andre
13. Formidling af mindful spisning
14. Formidling af mindful spisning til særlige målgrupper
15. Mindful drikning

Evaluering

Du modtager et kursusbevis, når du består en online test senest fire uger efter afslutningen på kursusforløbet

Du har online adgang til din undervisning i 4 måneder. Når du har bestået en online test vil du modtage et kursusbevis.