Vores undervisere | Ledelse og bestyrelse | Vision og værdier
Stillinger og samarbejde | Kontakt
BRANCHEFORENINGEN FOR SUNDHED og FOREBYGGELSE
At Work A/S er blevet medlem af den nye brancheforening, som hedder Brancheforeningen for sundhed og forebyggelse.
Foreningen er en sammenslutning af danske private udbydere af healthcareydelser i Danmark, som har til formål at samle virksomheder, der arbejder professionelt med sundhed og omsorg på tværs af behandlingsmetoder og ideologi og varetage fælles interesser.
At Work tror på, at der kan opnås gensidig synergi gennem gode kollegiale og faglige forhold, som vil være til gavn for såvel vores kunder, herunder forbrugerne, samt for virksomhederne i branchen.
Du kan læse mere om, hvem som er medlem, samt hvad foreningens formål er nedenfor.
Hvem er medlem og kan blive medlem
Ud over At Work A/S, så er Falck Healthcare A/S, HealthCare Danmark ApS, AS3 Work & Care A/S, Quick Care A/S, Healthy Company ApS, MedHelp A/S, SundhedsDoktor, SOS International a/s, PreviaSundhed A/S, Health Group A/S og ISS Facility Services A/S i foreningen.
Medlemsvirksomheder skal omsætte for over 7,5 mio. kr. sundheds- eller omsorgs ydelser i liberalerhverv uden tilskud fra den offentlige sygesikring.
Det er en betingelse for optagelse i Brancheforeningen, at virksomheden har en hovedpart af sundhedsfagligt uddannet medarbejdere. Denne uddannelse skal være autoriseret og godkendt af den danske sundhedsstyrelse.
Virksomheder som er medlemmer af Brancheforeningen forpligter sig til at følge Brancheforeningens etiske regler.
Foreningens formål
Det er brancheforeningens formål at samle virksomheder, der arbejder professionelt med sundhed og omsorg på tværs af behandlingsmetoder og ideologi og varetage medlemmernes fælles interesser på bl.a. følgende områder:
• Repræsentere og bistå medlemmer i sager, hvor de er berørt, såfremt det må skønnes at have almen interesse for andre branchemedlemmer
• Foranledige og fortsætte et samarbejde med offentlige myndigheder bl.a. med det formål, via regeldannelse, at skabe gode forudsætninger for branchen
• Repræsentere medlemmerne i offentligheden med det formål at højne branchens omdømme og øge forståelsen for dens arbejde.
• Virke for et samarbejde mellem medlemmer om spørgsmål af almen interesse og være et forum for sådanne spørgsmål.
• Formidle kontakt til og samarbejde med institutioner og organisationer med beslægtede formål nationalt såvel som internationalt.
• Bidrage til en højnelse af medlemmernes professionelle standard fx gennem etiske uddannelses- og kvalitetsstandarder samt oplysningsvirksomhed.
• Tilvejebringe grundlaget mellem medlemmerne og på markedet for gode kollegiale og faglige forhold med respekt for den frie konkurrence.
• I det hele taget at søge at gavne fællesskabet i branchen uden at være til hindring for den frie konkurrences udfoldelse.
Information
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til direktør Thomas Gregersen på telefon 44 48 61 00.
Besøg brancheforeningens site her.



AT WORK SKOLEN

AT WORK HEALTHCARE

INSTITUTTET FOR INDRE SUNDHED

AT WORK ACADEMY

