Forside /  Indre Sundhed ® /  Det bevidste og ubevidste liv
| More
Billede af mand, som står stille og betragter andre som har travlt.

 

 

Det bevidste eller ubevidste liv

(af direktør Thomas Gregersen, Indre Sundhed)

Man kan groft sagt opdele mennesker i to kategorier. Dem med bevidsthed og dem uden bevidsthed. De sidste lever og er styret af deres tanker og følelser, som de oprigtigt tror på og som de kæmper for at overbevise andre om. De bevidste derimod reflekterer over egne reaktioner og forstår, at deres tanker og følelser er relateret og skabt gennem deres tilværelse, herunder af livets mange oplevelser og udfordringer. Disse mennesker forstår, at det de tror på og instinktivt reagere på, ikke er sandheden, men hvad der føles rigtigt for netop dem.

Mennesker med bevidsthed har muligheden for at vælge, modsat mennesker uden bevidsthed som er fastlåste og styret af deres indre overbevisning, uanset hvad den så end måtte være. Bevidstheden giver muligheden for at kunne vælge sin egen indre tilstand samt at kunne leve livet med ro gennem tolerance og overskud.

Det er få med bevidsthed, som har fuld bevidsthed. For de fleste er det en udviklende proces som varer mange år gennem livet. Mange påbegynder processen ved at gennemleve en svær begivenhed, som sætter hvem man er og hvordan man lever i perspektiv, men mange påbegynder først processen i en sen alder, når de grundet alderens tegn pludselig finder anledning til at stoppe op og betragte deres levemåde, som hidtil har virket naturlig.

Forøgelse af bevidsthed giver større livskvalitet. Dette ved alle som kender bevidsthedens perspektiv i sindet, og mange arbejder målrettet med at få udbredt bevidstheden helt ud i hele deres liv. Mennesker uden bevidsthed lever et følelsesmæssigt turbulent og hårdt liv uden at være klar over alternativet. De er sjældent modtagelige overfor nogen alternativer, og de forstærkes oftest i deres fastlåste overbevisninger, hvis de konfronteres med, at deres tanker og følelser ikke er mere korrekte end andres.

Der er i dag et stort og positivt fokus på aktiviteter som bryder hverdagens tanker og følelser og skaber et rum med bevidsthed. Mange går til meditation eller lignende, hvilket kan være en god vej til at øge sin bevidsthed, særligt hvis man evner at bevare perceptionen længere end meditationens varighed. Andre dyrker en hobby, en sportsgren eller bare huset og haven, så de får et pusterum fra tankernes konstante susen.

En kendt udfordring for mange er ansvaret. Ansvaret for egne tanker og følelser. Ansvaret er svært, men kan og skal ikke placeres andre steder end hos en selv. Den kendte flodmetafor beskriver det enkelt: Vi lærer os selv og hinanden gennem regler, at vi ikke må falde i floden. I sundhedsbranchen kaldes dette for forebyggelse. Falder vi i floden, så skal der kommer nogen og hiver os op, hvilket man i sundhedsbranchen kalder for behandling. Få lærer og forstår reelt, at vi oftest selv kan klare os, når vi falder i floden. At vi hele tiden falder i floden er uundgåeligt og det er derfor værd at lære.

At arbejde med bevidsthed er sundt og en udbytterig ting at gøre for alle. Som tidligere skrevet, så er forøgelse af bevidsthed direkte lig større livskvalitet. Det handler dermed ikke om, hvor man starter, men derimod om, hvor man kommer til.

I At Work sætter vi bevidsthed direkte sammen med indre sundhed. Vi har oprettet en selvstændig virksomhed med navnet Indre Sundhed, som nu tilbyder et målrettet kursus med samme navn til alle som vil lære og have nogle praktiske værktøjer til, hvordan man med større bevidsthed og livskvalitet kan leve sit liv.

Er du bevidst?

"Man får ved forøgelse af sin bevidsthed reduceret, måske endda helt fjernet, sine gentagende tanker og ensartede tankemønstre, som reelt ikke skaber værdi, og får gennem objektivitet et nyt perspektiv."

Thomas Gregersen, stifter af Indre Sundhed.

Magt over dig?

Hvem har magt over dig? Hvor meget lader du dig påvirke og styre af andre mennesker?

Læs artikel her

Mental Sundhed

Slogan fra WHO:
"Ingen sundhed uden mental sundhed".

WHO i definition af mental sundhed: 
"Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre udfordringer og modgang".

 Indre Sundhed handler om bevidsthed og om bedre håndtering af vores indre mentale udfordringer og arbejder i henhold WHOs definitioner. 

Bevidshed

Rathsacksvej 1 1862 Frederiksberg C Tlf.: 4448 6100 Fax: 4448 6601 E-mail: info@atwork.dk Copyright At Work ®  Disclaimer