Indre Ledelse ® Håndtering af stress
(Et kortfattet eksempel på et Indre Ledelses værktøj)
Alle mennesker føler sig stressede. Nogle gange kortperiodisk i løbet af dagen, andre gange gennem længere perioder, nogle gange på arbejdet, andre gange hjemme. Vi kender det alle, og det er meget forskelligt og individuelt.
Vi har udarbejdet en metode på 5 punkter, som du kan bruge, når du næste gang føler stress.
Oftest kan man ikke ændre ydre påvirkninger, og nedenstående metode tager derfor afsæt i selve stressfølelsen, den indre følelse, din indre følelse, som kan fjernes. Ved fjernelse af stressfølelsen, kan du med ro i sindet håndtere den situation eller begivenhed, som udløste stressen, optimalt.
Ligeledes kan du ved gentagende brug af metoden opnå øget bevidsthed, så stressfølelsen ikke kommer igen ved samme situation.
1. Erkend din stress
Identificer de negative følelser i dig, og erkend din stress. Mærk følelsen inde i dig, og forstå, hvorfor den er kommet.
Brug højst et par minutter på dette. Selvindsigten er gavnlig, men for meget analyse kan forværre følelsen.
--- oo0oo ---
2. Forstå, at det er din stress – og kun din
Stress bliver oftest udløst af noget eksternt, som for eksempel meget arbejde, pres fra familien, manglende tid m.v, men faktum er, at stressfølelsen opstår inde i dig. Forstå derfor, at det er din stress.
Har du nogensinde tænkt på, at andre mennesker i nøjagtig samme situation ikke ville føle sig stresset?
Hvordan kan det være? Det er fordi, at de oplever de ydre påvirkninger anderledes end dig. Stressen udløses i dig, idet du har en konflikt imellem, hvad der sker eksternt og dine egne indre forventninger og ønsker hertil. Det er din konflikt mellem virkeligheden og dine egne forventninger.
--- oo0oo ---
3. Accepter og tag ansvar for din stress
Det er sjældent og oftest umuligt, at ændre de eksterne påvirkninger, hvorimod du kan acceptere, at din indre følelse er din egen – og at du har muligheden for at gøre noget ved denne egen følelse.
Idet det er din indre konflikt, så har du kun to muligheder: enten kan du forblive stresset og frustreret over situationen – eller du kan acceptere den uden negative følelser. Det er et faktisk valg, og det er dit valg, som kun du alene kan tage.
--- oo0oo ---
4. Stop dine tanker – og brug gerne sunde hjælpemidler
Tanker er selvforstærkende og sjældent til gavn, idet de nemt udvikler sig fra sunde overvejelser til bekymringer, som igen skaber stress og frustration.
Tænk over tingende et par gange, og giv så slip! Du opnår intet positiv, kun tværtimod, ved at tænke mere over det.
Dette er svært, men øvelse gør mester. Fjern dine tanker, tøm dit hoved helt og brug gerne sunde hjælpemidler.
Der er mange muligheder for sunde hjælpemidler, og det er helt individuelt, hvad der hjælper dig. Her er en kort række af de mange gode forslag: Få en coach som kan hjælpe dig, brug meditation, afsæt tid til noget rart og afslappende, dyrk motion, træn din krop, spis sundt, dans eller syng – og gerne alene, pas din nattesøvn, brug afspændingsøvelser eller vejrtrækningsøvelser, få en god massage, grin og gør det tit, nyd sansernes leg og berigelse, lær af hundens og dyrenes umiddelbarhed, gå en tur i skoven m.v.
--- oo0oo ---
5. Fokuser på nuet og øg din bevidsthed
Prøv, i et kort øjeblik, at tænkte tilbage på alle de svære hændelser og situationer, som du har været igennem tidligere i dit liv. Den gang, da du stod i situationen, følte du dig stresset og frustreret, men du kom igennem det. Tænk over det. Du kommer faktisk altid igennem det.
Hvordan kom du igennem det? Det var ikke stressen eller frustrationen, som hjalp dig, det var derimod en forstyrrelse, som kun gjorde situationen sværere.
Stress er en følelse, som opstår når der er en konflikt i dit indre, men ved at rette fokus på, hvad der reelt sker i nuet og ved at acceptere dette, idet du ikke kan gøre andet, så opnår du en større bevidsthed, som vil fjerne din stressfølelse.
Faktaboks
Indre Sundhed har udarbejdet en lang række metoder og praktiske værktøjer, som vi kalder for Indre Ledelse ®.
Disse værktøjer vil kunne hjælpe dig til nemmere, at kunne bryde dine nuværende tankemåder og vaner, så du bedre kan håndtere hverdagens udfordringer og optimere dine resultater.
Nærværende metode på 5 punkter er en beskrivelse af en måde, hvorpå man bedre kan håndtere stress.
Der er mange forskellige metoder, som uddybes i kurserne Stresshåndtering og Indre Sundhed ®, og nærværende metode er fremsat kortfattet som referat og til inspiration.
Med venlig hilsen
Thomas Gregersen
Indre Sundhed ®
De 5 punkter
Vi har udarbejdet en metode på 5 punkter, som du kan prøve, når du næste gang
føler stress:
1. Erkend din stress
2. Forstå, at det er din stress – og kun din
3. Accepter og tag ansvar for din stress
4. Stop dine tanker – og brug gerne sunde hjælpemidler
5. Fokuser på nuet og øg din bevidsthed
Kildehenvisning
® Indre Sundhed ApS har copyright på metoden.
Det er tilladt, som privatperson at distribueres metoden til familie og venner, men kun med tydelig kildehenvisning.
Det er ikke tilladt, at distribuere eller på nogen måde at benytte metoden på kommercielt vis eller som virksomhed, uden Indre Sundheds skriftlige tilladelse.
Mental Sundhed
Slogan fra WHO:
"Ingen sundhed uden mental sundhed".
WHO i definition af mental sundhed:
"Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre udfordringer og modgang".
Indre Sundhed handler om bevidsthed og om bedre håndtering af vores indre mentale udfordringer og arbejder i henhold WHOs definitioner.



AT WORK SKOLEN

AT WORK HEALTHCARE

INSTITUTTET FOR INDRE SUNDHED

AT WORK ACADEMY

