Speciale i motion på arbejdspladsen

Specialet tilbydes til dig, der har taget uddannelsen til Fysisk Træner, en uddannelse til Personlig Træner, eller tilsvarende.

Tilmeld dig specialet

Om specialet

Fysisk aktivitet har stor betydning for vores humør og vores trivsel generelt, og arbejdspladsen er en oplagt arena at fokusere på. Selv små ændringer imod en mere aktiv hverdag gør en forskel.

Som træner kan du være med til at øge arbejdsglæde, kreativitet, effektivitet og flow. Du vil kunne sammensætte træningsforløb til en bred målgruppe, med et individuelt fokus, til glæde for alle.

Som Fysisk Træner med speciale i motion på arbejdspladsen vil du også kunne lave grundlæggende ergonomisk rådgivning, så medarbejderen bruger sin krop mest hensigtsmæssigt i de daglige arbejdsopgaver.

Undervisningsindhold

Undervisningen foregår som 30 lektioners E-learning og afsluttes med en skriftlig case opgave.

  • Motion på arbejdspladsen
    – Sundhed og sundhedsadfærd
    – Målgruppen
    – Arbejdspladsen som arena
    – Aktive pauser og møder
    – Organisationer og events
    – Dig som træner
  • Ergonomisk rådgivning
    – Arbejdsmiljølovgivning
    – Indretning af kontorarbejdsplads
    – Arbejdsbevægelser
  • Træningsplanlægning og træningsprogrammer
    – Praktiske forhold og overvejelser
    – Opvarmning
    – Styrketræning (Egen kropsvægt, træningsstationer og simpelt udstyr)
    – Konditionstræning (Tag trappen og diverse andre træningsformer)
    – Cirkeltræning (Kolleger der træner sammen)
    – Stræk
  • Hjemmetræning
    – Praktiske forhold og overvejelser
    – Udarbejdelse af programmer
    – Simpelt udstyr
  • Teknologi
    – Praktiske forhold og overvejelser
    – Udarbejdelse af programmer
    – Simpelt udstyr

Levende undervisning af høj kvalitet

Specialet tages som 100% online undervisning, og At Work Skolens E-learning er ikke bare som at læse en bog på nettet. Vi har mange års erfaring med at lave E-learning, og undervisningen er levende og af høj kvalitet. Undervisningen er opbygget af moduler med tale, tekst og billeder, kombineret med øvelser, opgaver og quizzer. Du kan også printe præsentationerne undervejs, så du kan tage noter på samme måde, som du kender fra klasseundervisning. Der er læseplaner, så du kan se, hvad du skal læse i det tilhørende materiale til modulet.

Med At Work Skolens fleksible E-learning får du et hav af fordele:

  • Læs hjemmefra eller hvorfra du har lyst.
  • Læs når det passer dig.
  • Læs i dit eget tempo.
  • Tag undervisningen så mange gange, som du har lyst til.
  • Sparring med andre, der tager samme forløb som online undervisning.

E-learning henvender sig til dig, der ønsker et fleksibelt studie, da du her kan modtage undervisning på tværs af geografiske afstande og uafhængigt af mødetider.