Bestilling af priser og materiale | Kontakt
APV og Sund-APV™
Folketinget har besluttet, at Arbejdstilsynet skal screene alle danske virksomheder.
Dette betyder, at alle danske virksomheder får besøg af Arbejdstilsynet, hvor formålet er at vurdere, om virksomheden har behov for tilsyn.
Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdstilsynet har udarbejdet nogle gode tjeklister på deres hjemmeside, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der derudover forefindes særlige krav til arbejdspladser med skærmarbejde.
At Work tilpasser altid gennemgangen til den konkrete virksomheds ønsker, behov og fysiske rammer, idet ikke to virksomheder er ens. Vi rådgiver ligeledes i forbindelse med etablering af nye arbejdspladser, korrekt brug af hjælpemidler samt om bedre arbejdsstillinger, så der sikres viden og kompetencer hos den enkelte medarbejder. Rådgivningen kan foregå i såvel planlægningsfaser som implementeringsfaser.
APV
Alle virksomheder skal være opmærksomme på, at der er en række områder, hvor der stilles særlige krav til den normale og lovpligtige arbejdspladsvurdering. Arbejdstilsynet har udarbejdet en række gode og gratis tjeklister, som kan findes på deres hjemmeside www.at.dk, hvor de ligeledes påpeger, at der er en række særlige krav, hvis man på virksomheden har skærmarbejde.
Størstedelen af alle danske virksomheder har i dag skærmarbejde, hvorfor At Work tilbyder en supplerende og tilpasset ergonomisk gennemgang, som sikrer, at arbejdspladsvurderingen lever op til gældende krav.
Den ergonomiske gennemgang bliver foretaget af At Works fysioterapeuter, der alle er specialister på området samt er uddannet i henhold til Arbejdstilsynets vejledning ”Arbejde ved skærme” samt ”Inventar på faste arbejdssteder”.
Sund-APV™
Sundhed er en privat sag – og en fælles. Alle ved, at der er en tydelig sammenhæng mellem arbejde og privatliv. Begge har stor afsmittende effekt på hinanden, og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø gavner såvel medarbejder som virksomhed.
At Work tilbyder som supplement til den lovpligtige arbejdspladsvurdering en Sund-APV™, som giver virksomheden mulighed for at sætte sundhed på dagsordenen på en sammenhængende og naturlig måde. Dette kan for eksempel ske ved indarbejdelse af spørgsmål om medarbejderens livsstil og egen vurdering af sundhed.
En Sund-APV™ er både et arbejdsredskab og en rådgivning, som tilpasses jeres virksomhed og medarbejdere. Den Sunde APV kan foretages af At Work eller af jer selv, hvor At Work leverer den viden og de værktøjer, som skal bruges.
Formålet med en Sund-APV™ kan være alt fra et enkeltstående frivilligt tilbud til medarbejderne over til en fuldt integreret sundhedspolitik eller et sundhedsregnskab. Omfanget og indholdet defineres og fastsættes efter virksomhedens ønske i samråd med At Work.
APV
- Opfyldelse af Arbejdstilsynets gældende regler om skærmarbejde
- Kortlægning af ergonomiske forhold
- Forebyggelse af gener og skader
- Optimal brug af kontorudstyr
- Øget bevidsthed og velvære hos medarbejdere
At Work sikrer
- Kvalitet i rådgivning og vejledning
- Fokus på jeres behov, ønsker og fysiske rammer
- Optimal udnyttelse af eksisterende kontorudstyr
- Løsningsorienteret positivt fokus
Sund-APV™
- Større arbejdsglæde og større fleksibilitet
- Bedre fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere
- Reduktion af sygefravær
- Bedre samarbejde og omgangstone
- Sundere medarbejdere
At Work sikrer
- Kvalitet i rådgivning og vejledning
- Fokus på jeres behov, ønsker og fysiske rammer
- Optimal brug af jeres nuværende ressourcer
- Løsningsorienteret positivt fokus
- Fokus på implementeringen



AT WORK SKOLEN

AT WORK HEALTHCARE

INSTITUTTET FOR INDRE SUNDHED

AT WORK ACADEMY

